Nyheder

Tidligere LAU-formand vinder DM i debat 2016

Tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom Alex Vanopslagh kunne lørdag lade sig hylde som Danmarks bedste unge debattør efter en hæsblæsende dyst på holdninger til finalen i DM i debat.

Gæstgiveren i Allinge var stuvende fuld af både folk og forventninger, da DUF og Politiken lørdag eftermiddag for sjette år i træk inviterede til finalen i DM i debat på Folkemødet. Efter to indledende og en semifinale stod det sidste afgørende slag mellem LAU’s tidligere formand Alex Vanopslagh og elev på Politikens Kritikerskole Mahamad-Bakher Sabah. Det blev Alex Vanopslagh, der med velvalgte ord og hårdtslående pointer løb med sejren og titlen som Danmarks bedste unge debattør 2016.