Nyheder

Kolding modtager DUFs Ungdomskommunepris 2014

Sammen med byens unge modtog borgmester i Kolding, Jørn Pedersen (V), DUFs pris som Årets Ungdomskommune. Kommunens ungeindsats er en klog investering, lød rosen fra DUFs formand.

Et enigt dommerpanel har peget på Kolding som den klare nummer ét i opløbet om at være Danmarks bedste kommune for unge. Ved fritidsfesten for de frivillige fra over 100 foreninger i Kolding fredag den 31. januar 2014 overrakte formanden for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd officielt prisen som Årets Ungdomskommune 2014.