Vil du arbejde med organisationsudvikling og frivillighed og være med til at styrke, udvikle og understøtte vores frivillige lokalafdelinger i
landsdækkende børne- og familieorganisation?
Hos DUI – LEG og VIRKE søger vi en praktikant, der har lyst til at arbejde med udvikling af vores lokalafdelinger og understøttelse af frivillige i hele
landet. Her bliver du en vigtig del af hverdagen i vores lille sekretariat i Valby, hvor vi arbejder tæt sammen, deler idéer og løser opgaver i øjenhøjde med vores frivillige. Du kommer til at få konkrete opgaver og ansvar – og samtidig mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige sider af arbejdet i en organisation.
Vi er i gang med en spændende udvikling i organisationen, hvor nye projekter, nye afdelinger og nye måder at understøtte frivilligheden på fylder
stadig mere. Som praktikant bliver du en del af det hele – lige dér, hvor tingene sker – i tæt samarbejde med både sekretariatet og frivillige rundt om i landet. Det betyder, at du træder ind i en organisation med masser af bevægelse og muligheder. Undervejs får du sparring og støtte fra engagerede kollegaer, der gerne vil sikre, at du får et godt og lærerig praktikforløb. Du bliver en del af et miljø, hvor vi udvikler os sammen, tør prøve nye veje, finder de løsninger, der virker – og hvor forskellighed, initiativ og lysten til at afprøve idéer i praksis bliver set som en styrke.
Dine primære opgaver
Som organisatorisk praktikant bliver du en vigtig del af vores arbejde med at understøtte frivillige og udvikle stærke lokale fællesskaber og du vil
blandt andet arbejde med:
Afdelingsudvikling
- Understøtte frivillige i planlægning og organisering af aktiviteter og arrangementer
- Bidrage til at udvikle simple guides og værktøjer til afdelingerne
- Hjælpe med at klargøre materiale og støtte afdelinger i forbindelse med deres årsmøder
- Assistere i arbejdet med fondsansøgninger og mindre udviklingsopgaver
Projekter
Du bliver koblet på flere af vores projekter, blandt andet:
- Demokratiets Konfirmation
- Byg Din Fremtid
- Familier i Bevægelse
- Den Demokratiske LegepladsHer kommer du til at arbejde tæt sammen med frivillige og lokalafdelinger om planlægning, koordinering og facilitering af projektforløb og
aktiviteter – helt ud i den praktiske afvikling.
Derudover får du sammen med den anden praktikant ansvaret for følgende opgaver:
- Bidrage til planlægning og afvikling af DUI’s landsmøde den 24.-25. oktober 2026
- Planlægning af vores årlige julefrokost
- Medvirke i processen med at genstarte en af vores lokalafdelinger
- Bidrage til implementering af vores nye medlemssystem ’Vores DUI’
Vi forventer at du har gå-på-mod og engageret deltager i opgaver og projekter – store som små. Hos os handler det ikke om at kunne alt på forhånd, men om at turde sige: “Det har jeg ikke prøvet før – det kan jeg sikkert godt finde ud af.” Vi tester løbende metoder af, prøver nye idéer og lærer undervejs. Der er højt til loftet, og ikke noget man ikke “må” – så længe det giver mening og skaber værdi for fællesskabet.
Hvad kan du forvente af et praktikforløb hos os?
Hos DUI – LEG og VIRKE bliver du en del af en organisation med hjerte, historie og handlekraft. Du får en hverdag med mening og masser af variation, både i vores sekretariat og ude i de lokale afdelinger og du vil få indsigt i, hvordan en landsdækkende organisation arbejder med lokal forankring og frivillighed. Praktikken kan ligeledes også åbne mange døre – tidligere praktikanter har efterfølgende fået job i organisationen eller gennem det stærke netværk der opbygges undervejs inden for civilsamfund, frivillighed og børne- og ungeområdet, både lokalt og på landsplan.
Hos os får du ikke bare en skrivebordspraktik, men derimod mulighed for at få hænderne ned i organisationsudvikling i praksis.
Du får konkret erfaring med organisationsudvikling i en landsdækkende organisation, hvordan idéer og strategier bliver omsat til konkrete aktiviteter og arbejde tæt sammen med frivillige rundt om i hele landet.
Vi er et lille sekretariat, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har det sjovt i hverdagen. Der er ikke en nulfejlskultur – vi tror på, at man
lærer ved at prøve ting af.
Læs mere om os her: www.dui.dk
Hvem er du?
Du læser en uddannelse indenfor fx samfundsvidenskab, organisation, pædagogik, kommunikation eller lignende. Derudover forestiller vi os, at du:
- er struktureret og kan tage ansvar
- trives med at samarbejde med frivillige
- kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- har lyst til at være med der, hvor tingene sker
- trives i en hverdag der er præget af relationer og praktisk samarbejde
Praktisk
- Periode: Primo august 2026 og frem til årets udgang – eller hvad der passer ind i dit studieforløb.
- Arbejdssted:
DUI – LEG og VIRKE
Ramsingsvej 30
2500 Valby
Der vil være mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde en gang imellem. - Ansøgning: Send din ansøgning og CV til dui@dui.dk.
Skriv “Praktikant – Organisationsudvikling” i emnefeltet.
I ansøgningen må du også meget gerne skrive, hvilke af vores projekter du især kunne tænke dig at arbejde med (Demokratiets Konfirmation, Byg Din Fremtid eller Familier i Bevægelse).
Har du spørgsmål til praktikpladsen, er du velkommen til at kontakte praktikvært Joachim Lærke Lyager på joachim@dui.dk.
Vi kalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
