Arrangement

Resolve 2026

Dette seminar samler ungdomsrepræsentanter fra civilsamfundsorganisationer i Østeuropa og Danmark.

På tværs af Østeuropa bliver unge mennesker direkte påvirket af krige, politiske spændinger og skrøbelige demokratier. Samtidig spiller unge og ungdomsledede civilsamfundsorganisationer ofte en vigtig rolle i håndteringen af disse udfordringer. Det virker vigtigere end nogensinde at mødes, udveksle og udvikle idéer sammen.

Dette DUF‑seminar samler ungdomsrepræsentanter fra civilsamfundsorganisationer i Ukraine, Moldova, Hviderusland, Georgien, Armenien og Danmark. Formålet er at skabe et rum, hvor vi kan lære sammen og dele perspektiver, erfaringer og idéer til handling i vores partnerskaber og organisationer derhjemme. Sammen vil vi udforske måder, hvorpå unge kan engagere sig i spørgsmål om fred og sikkerhed.

Deltagerne vil dermed få mulighed for at:
• Dele forskellige forståelser af fred og sikkerhed ud fra vores liv og kontekster og lære fra etablerede teorier.
• Dele erfaringer om, hvordan man bedre kan navigere i spørgsmål om krig, konflikt og usikkerhed i vores organisationer og forskellige kontekster.
• Afprøve værktøjer og tilgange til ungdomsledet fredsopbygning, konfliktløsning og risikominimering for at udvikle konkrete handlinger for vores egne partnerskaber og organisationer.

Vi ønsker, at seminaret skal være et trygt og åbent miljø, hvor deltagere engageret i ungdomsledet civilsamfund kan mødes på tværs af grænser og skel og udveksle idéer på måder, der er respektfulde, konstruktive og nyttige for deres eget arbejde.

Hvem kan deltage?
• Ungdomsrepræsentanter fra danske og udenlandske ungdomsorganisationer, der er engageret i internationale partnerskaber støttet af DUF’s internationale pulje.
• Ungdomsrepræsentanter fra ungdomsorganisationer, der er medlemmer af DUF (men endnu ikke i et internationalt partnerskab).
• Ungdomsrepræsentanter fra ungdomsorganisationer, der er medlemmer af nationale ungdomsråd i Østpartnerskabsregionen.

Hvorfor deltage?
Få nye indsigter, del erfaringer og udvikl idéer, der kan styrke jeres arbejde med fred og sikkerhed i jeres internationale partnerskab, organisation og lokalsamfund.

Indkaldelsen til at deltage åbner i juni, men hvis du har spørgsmål eller allerede nu ved, at du er interesseret i at deltage, kan du skrive til kontaktpersonen Anders Palstrøm.

Hvor og hvornår?

Seminaret finder sted i Polen i november.

OBS: Specifikke datoer offentliggøres senere.

Praktiske oplysninger

Starttidspunkt

Sluttidspunkt

Lokation

Organisator

Kontaktperson

Anders Palstrøm

Email: apa@duf.dk

Telefon: +45 6020 1416