Kom til lancering af DUFs Demokratianalyse 2026!
Vi har udgivet Demokratianalysen siden 2011. Gennem tiden har den ændret form og længde, men fokus forbliver det samme: Unges holdninger og deltagelse i demokratiet.
Derfor håber vi også, at du har lyst til at deltage, når vi lancerer Demokratianalysen 2026.
Det sker 12. maj kl. 9.00 til 11.00 på Store Kannikestræde 19, 1169 København K.
Vi er stadigvæk i gang med at udarbejde det endelige program, men du kan allerede nu se frem til fremlæggelse af analysens hovedkonklusioner, paneldebat og drøftelser blandt publikum. Og så selvfølgelig et eksemplar af vores nyeste Demokratianalyse.
Dørene er åbne fra 8.30 og vi byder på kaffe og croissanter.
