Danmarks vigtigste fællesskab for børn og unges rettigheder søger dig, der kan lede både mennesker og en mission. Du kommer til at udvikle og drive livsforandrende indsatser. Du træder ind i en organisation i udvikling, hvor vi er i gang med at styrke vores måde at arbejde med både drift, udvikling og finansiering. Rollen er central i at sikre, at vores indsatser ikke blot gennemføres, men udvikles strategisk og bæredygtigt. Vi regner med, du har prøvet det før.
Red Barnet Ungdom er en del af løsningen på samfundsaktuelle udfordringer. Vi skaber forandring i øjenhøjde med børn og unge i udsatte positioner.
V tror på, at forandring starter i relationer. Det gælder også i stillingen som vores nye udviklingschef med programansvar, som kalder på stærke relationer i fondslandskabet og blandt øvrige samfundsaktører.
Kom med på holdet, hvis du som os er optaget af, at børns stemmer bliver hørt, deres rettigheder respekteret, og at de får adgang til trygge og meningsfulde fællesskaber – uanset baggrund eller livssituation.
Stillingen er med start den 1. juli 2026. Vi har sekretariat i København og Aarhus og er fleksible med hensyn til arbejdssted.
Ansøgningsfrist søndag den 17. maj 2026
DET SKAL DU ARBEJDE FOR
Foreningslivet er en drivkraft for samfundsforandring. Hos Red Barnet Ungdom tror vi på, at handlinger flytter holdninger, og at vi kan gøre en positiv forskel for børn og unge gennem vores engagement.
Retningen er sat, strategien for de næste tre år formuleret.
Med strategien adresserer vi både strukturer og det enkelte barns udfordringer. Vi bygger bro mellem hverdagsliv og system i en tid hvor den relationelle kapacitet i institutioner og i børns fællesskaber er under pres.
Vi er i fuld gang med at udmønte strategien.
Du træder derfor ind i en organisation, hvor fundamentet er stærkt.
Lige nu skal vi tage de næste skridt for at sikre en organisationsmodel i balance. En model, der balancerer projektfinansierring med strategisk sammenhængskraft. Som sikrer os kapaciteten til at løfte ikke bare morgendagens men de langsigtede, flerårige potentialer. Og som konsekvent forpligter til at sikre frivilliges perspektiver.
Organisationen er i gang med at styrke og konsolidere sit økonomiske fundament. Vi arbejder med langsigtede impact-projekter og søger aktivt samarbejder og partnerskaber med fonde og andre aktører, der deler vores dagsordner.
I arbejdet med en bæredygtig organisationsmodel og styrkelse af det økonomiske fundament bliver du som vores nye udviklingschef en central nøglefigur.
DET SKAL DU ARBEJDE MED
Stillingen har to ansvarsområder: programleder for signaturprojektet Barnets Ven og Udviklingschef med ansvar for forretningsudvikling.
I rollen som programleder
Barnets Ven er Red Barnet Ungdoms signaturprojekt.
Din rolle bliver blandt andet at
- Understøtte projektet i at styrke positionen som en virksom tidlig, forebyggende indsats
- Udvikle og styrke det kommunale samarbejde
- Bidrage til at sikre dokumentation for de virksomme mekanismer i projektet
- Styrke det økonomiske fundament for indsatsen
- Lede og udvikle medarbejderne tilknyttet projektet
- Styre ressourceallokering
I rollen som udviklingschef
I rollen står du solidt på erfaringer og viden fra indsatsen Barnet Ven.
Din rolle bliver blandt andet at
- Bidrage til at Red Barnet Ungdom forbliver en attraktiv og relevant samarbejdspartner indenfor organisationens strategi og omverdenens behov
- Bidrage til at udvikle en bæredygtig organisationsmodel
- Varetage personaleledelse af fagmedarbejdere
Du bliver en del af den øverste ledelse i et team bestående af dig og generalsekretær. Ledelsen udøves i tæt samarbejde med programledere og Landsbestyrelsen.
Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og at vi bestræber os på i ledelsesteamet at fordele den samlede ledelsesopgave efter kompetencer og erfaring.
DIT ARBEJDE ER VIGTIGT
Derfor tilbyder vi gode rammer for at du kan udvikle dig fagligt. Og vi giver dig gode vilkår for at arbejde strategisk med at udvikle kerneforretningen og din rolle i organisationen.
Du får
- Engagerede og vidende kollegaer
- Frivillige der tror på en bedre fremtid for børn og unge
- En sags om aldrig har været vigtigere
VI HÅBER DU ER TYPEN DER
- Har forretningsforståelse og kan omsætte denne til meningsfulde indsatser
- Har dokumenteret økonomiforståelse og kan være sparringspartner for dine kollegaer ved eksempelvis udvikle og kvalificere fondsansøgninger
- Har ro og overblik til at lede medarbejdere i en hverdag med skarpe prioriteringer
- Kan lede både opad og nedad
Vi leder efter et menneske, som
- Er nysgerrig og anerkendende i sin ledelsesstil
- Kan samarbejde både indad og udad
- Kan sætte retning og få andre med på vejen
Vi forestiller os du har
- En baggrund i en organisation der ligner os lidt – eller hvor dine opgaver ligner dem, du skal varetage hos os
- Indsigt i at skabe rammer og vilkår som får mennesker til at trives og vokse
FORTÆL OM DIN ERFARING
I ansøgningen hører vi gerne om en konkret erfaring du har med udvikling af en indsats fra idé til indsats. Hvad var din rolle og hvordan bidrog indsatsen til at styrke den pågældende organisation?
ANSÆTTELSESVILKÅR
Du vil referere til generalsekretæren. Derudover vil du få kollegaer, med kollegaer i både København og Aarhus.
Stillingen er på 37 om ugen inklusiv betalt frokostpause.
Ansættelsesstedet er Gammel Kongevej 60. 4 sal, 1850 Frederiksberg. Løn efter anciennitet og kvalifikationer ud fra Red Barnet Ungdoms ansættelsespolitik. Ansættelsesvilkår er sammenlignelige med sektoren og vi vægter work-life-balance, hvorfor overarbejde afspadseres og der gives 9 feriefridage udover 5 ugers ferie.
Tiltrædelse: den 1. juli 2026.
OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har 5.000 medlemmer og 1.300 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Derudover har vi otte lokalforeninger placeret rundt omkring i Danmark. Vi er 45 kollegaer og har kontorer i København og Aarhus.
SÅDAN SØGER DU
Du sender din ansøgning og dit cv i en samlet fil til: ansoegning@redbarnetungdom.dk
Skriv ”Programleder” i emnefeltet.
Du er velkommen til at anvende AI-værktøjer i ansøgningsprocessen. Det anser vi for at være et integreret redskab i dit arbejde. Vi beder blot om, at du kort oplyser, hvis du har gjort brug af AI, og hvordan det er anvendt – herunder gerne ved at vedlægge de prompts, du har brugt, enten i din ansøgning eller i din mail. Det gør vi for at få en bedre forståelse af din proces og tilgang.
Ansøgningsfrist: søndag den 17. maj.
Ansøgere skal kunne deltage i samtalerne:
Første samtale torsdag de 21. maj.
Anden samtale tirsdag den 26. maj.
Mellem første og anden samtale vil du få en kort case til besvarelse som udgangspunkt for samtalen.
Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Som led i en objektiv og fair rekrutteringsproces opfordrer vi alle ansøgere til at undlade at vedhæfte billede i deres CV.
Vi har en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med plads til forskellige behov og livssituationer. Vi tilstræber fleksibilitet i forhold til internationale højtider og mærkedage og har generelt fokus på at imødekomme forskellige behov i arbejdslivet.
Vi arbejder løbende på at sikre gode og inkluderende rammer for alle. Vores kontor i København har tilgængelige adgangsfaciliteter, og vi bestræber os generelt på at understøtte tilgængelighed i vores fysiske arbejdsmiljø.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til:
Generalsekretær Helle Hende Stærmose tel 4222 4993 eller mail helle@redbarnetungdom.dk
For telefonisk drøftelse er det bedst på hverdage mellem kl. 9:00-10:00.
Læs mere om Red Barnet Ungdom og vores livsforandrende indsatser på www.redbarnetungdom.dk.
