Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Krig, kriser og global uro præger unges syn på fremtiden. Det viser Demokratianalysen 2026 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som både tegner et billede af en generation præget af usikkerhed og samtidig peger på en positiv udvikling i unges tro på egen rolle i demokratiet.
Flere unge tror på, at de har noget at bidrage med i demokratiet
Demokratianalysen 2026 har længe målt på unge demokratiske selvtillid, og der er en positiv udvikling: Flere unge har høj demokratisk selvtillid end tidligere. Det gælder særligt unge, som er en del af det frivillige foreningsliv.
Analysen, der følger udviklingen fra 2018 og frem til i dag, viser, at 53 procent af unge har høj demokratisk selvtillid, mens 47 procent har lav demokratisk selvtillid.
Det betyder, at flere unge oplever, at de kan forstå politik, har noget at bidrage med og har politiske holdninger, som er værd at lytte til.
”Det er enormt positivt, at vi nu ser et flertal af unge med demokratisk selvtillid. Det fortæller os, at unge faktisk tror på, at ens stemme betyder noget, og at man kan gøre en forskel. Det er et vigtigt fundament for et stærkt demokrati. Og det understreger også, hvor stor betydning fællesskaber og foreningsliv har for unges engagement,” siger Anneline Larsen og fortsætter:
”Men der er desværre fortsat stor forskel på, hvilke unge der har høj og lav demokratisk selvtillid. Flere unge skal have lyst og mod på at deltage i demokratiet. Demokratisk selvtillid er for alle og skal ikke være defineret af ens uddannelseslængde”.
Analysen viser nemlig også, at demokratisk selvtillid er skævt fordelt. Både forældres uddannelsesniveau samt unges eget uddannelsesniveau har betydning for, hvordan unges demokratiske selvtillid fordeler sig. Unge med lav demokratisk selvtillid har oftere forældre, som har kortere uddannelser.
Kun tre ud af ti unge er optimistiske omkring fremtiden
Årets tillægstema undersøger unges syn på fremtiden i en konfliktfyldt tid. Her peger mange unge på krig, klimakrise og geopolitisk uro som forhold, der fylder i forståelsen af fremtiden og unges plads i samfundet.
Kun tre ud af ti unge er optimistiske omkring fremtiden, mens halvdelen svarer, at de er bekymrede for, at krige og konflikter vil gøre livet mere usikkert i fremtiden.
Demokratianalysen 2026 tegner dermed et billede af en generation, hvor ungdomsårene er præget af nyheder om krig, kriser og usikkerhed – både herhjemme og ude i verden.
I analysens kvalitative besvarelser beskriver en ung blandt andet, hvordan hun efterhånden undgår nyheder, fordi nyhedsbilledet med mange krige og konflikter gør hende stresset og bekymret.
”Det er konfliktfyldt at være ung i en tid, hvor krig, kriser og usikkerhed fylder så meget i verdensbilledet. Når kun tre ud af ti unge er optimistiske omkring fremtiden, skal vi tage det alvorligt. Unge vokser op med en oplevelse af, at verden er mere ustabil og mindre forudsigelig, og det påvirker naturligvis synet på fremtiden,” siger Anneline Larsen, forperson for DUF.
Analysen behandler temaerne: unges demokratiske selvtillid, unges deltagelse i politiske aktiviteter, foreningslivets betydning for demokratisk engagement, unges tillid til demokratiske institutioner, unges møde med politisk indhold på sociale medier og unges syn på fremtiden i en konfliktfyldt tid (årets særtema).
Anbefalinger til politikere, medier og uddannelsesinstitutioner
På baggrund af analysens resultater kommer DUF også med en række anbefalinger til politikere, uddannelsesinstitutioner, medier og techvirksomheder. Anbefalingerne peger blandt andet på behovet for at styrke unges demokratiske selvtillid gennem aktiv deltagelse i foreningslivet, gøre politik mere relaterbart i unges hverdag og skabe bedre rammer for mødet med demokratiske fællesskaber. Samtidig understreger DUF, at sociale medier spiller en stadig større rolle for unges politiske forståelse, og at både platforme, medier og politikere derfor har et ansvar for at sikre mere troværdig og tilgængelig politisk formidling.
