Inklusion og tilgængelighed

Et foreningsliv for alle

Et mangfoldigt og inkluderende foreningsliv er afgørende for et levende demokrati, hvor alle unge har mulighed for at deltage og blive hørt. Når foreninger rummer forskellighed i baggrund, erfaringer og perspektiver, skaber det stærkere fællesskaber og bedre beslutninger.

DUF tilbyder viden, værktøjer og sparring, der hjælper foreninger med at omsætte værdier om mangfoldighed til konkret handling – fra rekruttering og kommunikation til ledelse og aktiviteter. Gennem guides, workshops og rådgivning støtter vi unge i at skabe et foreningsliv, hvor alle kan finde plads og fællesskab.

Værktøjer til inklusion og tilgængelighed

Find værktøjer, materialer, guides og inspiration herunder:

Et mangfoldigt og inkluderende foreningsliv er afgørende for et levende demokrati, hvor alle unge har mulighed for at deltage og blive hørt. Når foreninger rummer forskellighed i baggrund, erfaringer og perspektiver, skaber det stærkere fællesskaber og bedre beslutninger. Som forening skal man arbejde aktivt med tilgængeligheden for alle, og dermed også det inkluderende fællesskab.


Mennesker er forskellige, og det skal vi også indrette vores foreningsfællesskaber efter. Sammenslutningen af unge med handicap (SUMH) har talemåden: ”hvad der er nødvendigt for nogle, er til gavn for alle.”, som dækker over, at alle unge kan deltage og være en del af foreningsfællesskabet og samfundet. Her handler det også om, men er ikke udelukket til, den fysiske tilgængelighed. SUMH har defineret tre tilgængelighedstyper:

  • Fysisk tilgængelighed handler om, hvordan adgangen til aktiviteten er. Tillader de fysiske rammer, at alle, der ønsker det, kan deltage i hele aktiviteten?
  • Pædagogisk tilgængelighed vedrører, om aktiviteten er tilrettelagt på en måde, så alle kan deltage og forstå, hvad der foregår. Det handler eksempelvis om struktur og måden at kommunikere på.
  • Social tilgængelighed handler om adgangen til det sociale fællesskab i og omkring aktiviteten. Har alle mulighed for at være med til det sociale og ikke mindst føle sig som en del af fællesskabet?

 

En måde at indrette sig efter tilgængelighedstyperne og hvad der er nødvendigt for nogle, er til gavn for alle er gennem universelt design. Som dækker over, at det fysiske rum, aktiviteter og fællesskabet er designet, så alle kan bruge eller være en del af det, uden at der er særlige løsninger til den enkelte.

 

Skab åbne og inkluderende fællesskaber

For at være et ægte åbent fællesskab, hvor der er plads til alle, kan det være en god idé at kigge nærmere på jeres kultur og normer som forening. For at skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne, handler det om ikke bare at kunne optage nye medlemmer, men også at kunne inkludere dem.

I nedenstående artikel finder I viden om, hvordan man kan arbejde med at gøre foreningens fællesskabe mere åbent og rummeligt.

Artikel: Åbne fællesskaber – Inklusion i foreningskulturen 

Sænk de sociale og kulturelle barrierer

Kulturelle og sociale barrierer kan gøre det svært at forstå normerne, finde adgang til fællesskabet eller føle sig velkommen. Derfor er det vigtigt, at reflektere over, hvordan vi kan imødekomme disse udfordringer som forening.

I nedenstående artikel kan I lære meget mere om, hvordan I kan sænke de sociale og kulturelle barrierer, der kan være for deltagelse.

Artikel: Brobygning – Veje til stærkere fællesskaber

Eksklusion er ikke altid bevidst

Man kan nemt komme til at tænke, at eksklusion blot opstår på grund af mangel på inkluderende intentioner. Det er dog ikke altid tilfældet. Nogen gange kan forsøget på at være inkluderende nemlig også lede til eksklusion.

På nedenstående oversigt kan I finde viden om, hvad det er der gør, at inkluderende intentioner nogen gange kan ende i en ekskluderende praksis.

Oversigt: Den velmenende vej til eksklusion

Brug Fritidspas til at sænke den økonomiske barriere.

Når familiens økonomi er presset, er det ofte fritidsaktiviteterne, der spares væk først. Det kan medføre, at børn og unge mister muligheden for at være en del af værdifulde fællesskaber.

Derfor gør de fleste af DUFs medlemsorganisationer en dyd ud af, at alle kan være med hos dem, uanset økonomisk formåen, men det er svært helt at undgå udgifter til f.eks. kontingent, deltagelse i arrangementer, transport eller udstyr.

I følgende artikel kan I læse mere om konceptet “Fritidspas”, som kan hjælpe foreninger med at sænke den økonomiske barriere for potentielle medlemmer, der
ellers ikke ville have råd til at være med.

Artikel: Sænk den økonomiske barriere

Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) har lavet en guide til, hvordan I kan tjekke om jeres forening er tilgængelig for folk med handicap. 

Det gælder både mennesker med mindre som større fysiske, psykiske og kognitive handicap/diagnoser – det kan fx være muskelsvind, autisme, hjerneskade, gigt eller hørehandicap.

Guiden er bygget op som en matrix og er målrettet foreninger, men kan bruges bredt, fx af arbejdspladser eller studiesteder. Budskabet er, at man med små forandringer kan gøre en stor forskel. Og at tilgængelighed handler om mere end adgang for kørestole. Det handler også om at kunne få udbytte af aktiviteten og føle sig som en del af fællesskabet.

Find guiden her

Publikation: De 10 fællesskabspointer

Vil du vide mere?