Rigsfællesskabet (Sjómaq)
Internationalt arbejde / Rigsfællesskabet (Sjómaq)
Ungefællesskaber på tværs af grønland, færøerne og danmark
Sjómaq-projektet handler om at skabe bånd og øge det indbyrdes kendskab mellem unge på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland.
Projektet er et samarbejde mellem ungdomsorganisationer i alle tre lande, der med udgangspunkt i værdier som gensidig respekt, nysgerrighed, ligeværd og åbenhed arbejder for at skabe venskaber og forståelse mellem landene.
Gennem projektets egen pulje kan unge fra enten Grønland, Færøerne eller Danmark søge tilskud til aktiviteter, som bidrager til fællesskab og øger det gensidige kendskab mellem unge på tværs af landene.
Udover puljen består projektet af en række årlige aktiviteter – både lokalt i de enkelte lande og på tværs. Her kan unge få inspiration til at etablere eller forstærke egne partnerskaber med unge på tværs af rigsfællesskabet.
Hvis du vil vide mere om DUFs arbejde i rigsfællesskabet kan du kontakte specialkonsulent Jonas Roelsgaard på jro@duf.dk eller +45 6020 1450.