Whistleblowerordning

Whistleblowerordning

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds whistleblowerordning har har til formål at sikre trygge rammer for, at ansatte, frivillig og politisk valgte kan ytre sig om kritisable forhold i DUF uden at frygte for negative konsekvenser.

Whistleblowerordningen skal medvirke til, at alvorlige fejl og forsømmelser opdages og i videst muligt omfang forebygges.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv.

Hvordan indberetter du?

Indberetninger til DUFs whistleblowerordning foregår gennem portalen Safe2Whistle. 

Foretager du en indberetning, vil følgende oplysninger normalt være nyttige ved den videre undersøgelse af sagen: 

  • Beskrivelse af forholdet, herunder dato, sted og navnet/navnene på den/de involverede person/personer 
  • Eventuelle dokumenter eller beviser vedrørende overtrædelsen eller andre oplysninger, som kan lette en undersøgelse af sagen

     

Du vælger selv, om du indgiver indberetningen i dit eget navn eller anonymt. 

Hvis du ønsker anonymitet, er det vigtigt, at du ikke skriver dit navn noget sted i indberetningen. Derudover bør du være opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at din identitet kan udledes af de oplysninger, du selv har givet i indberetningen. 

Læs mere

Hvordan håndteres indberetninger?

Bech-Bruun administrerer ordningen som databehandler. Den eksterne forankring har til formål at sikre uvildighed og objektivitet i behandlingen af indberetningerne. 

Bech-Bruun vil som ekstern administrator af ordningen frasortere de indberetninger, som ikke falder inden for ordningens formål fra jf. afsnit 3, og som derfor i stedet skal behandles via de almindelige kommunikationskanaler. Du vil i den forbindelse blive opfordret til at rette din henvendelse til den relevante person, fx din nærmeste leder eller dennes leder. 

Indberetninger, der falder inden for ordningen, videresendes via whistleblowerportalen til whistleblowerenheden hos DUF, som afdelingschef Signe Bo står i spidsen for. Skulle der opstå habilitetsproblemer i forhold til Signe Bo, inddrages administrationschef Heidi Mouritzen. 

Bech-Bruun orienteres via whistleblowerportalen om resultatet af undersøgelsen og vurderer om sagen kan betragtes som afsluttet, eller om indberetningen bør give anledning til yderligere undersøgelser. 

Læs mere

Hvem kan gøre brug af whistleblowerordningen?

  • Alle medarbejdere og tidligere medabejdere i DUF
  • Medlemmer af DUFs ledelse
  • Forretningsudvalg, styrelsesmedlemmer og formandskab
  • Andre tilknyttede frivillige

Hvornår kan whistleblowerordningen anvendes?

Whistleblowerordningen kan kun anvendes til at indberette om forhold, som er omfattet af whistleblowerloven (lov nr. 1436 af 29. juni 2021 og eventuelle senere ændringer). Det gælder for eksempel: 

  • Grove eller gentagende brud på DUFs samværspolitik 
  • Strafbare forhold, fx misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv. 
  • Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen 
  • Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, fx om gaver, regnskabsaflæggelse mv. 
  • Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx i form af seksuel chikane eller anden grov chikane

     

Whistleblowerordningen kan som udgangspunkt ikke anvendes i forhold til utilfredshed med lønniveau, mindre forseelser såsom overtrædelser af interne retningslinjer for rygning og alkohol og mindre grove personrelaterede konflikter og uoverensstemmelser. 

Læs mere