Maria Bøge Blenstrup
Titel: Faglært uddannelse og jobskabelse
Mobil: +45 24809760
E-mail: maria.youthdelegate@duf.dk
Maria er 21 år, og hun har tidligere været formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Herigennem har hun arbejdet internationalt med uddannelse gennem bl.a. European Apprentices Network (EAN) og Organising Bureau of European School Student Unions (OBESSU).
Deltager på de danske unges vegne iInternational Labour Conference og Summit of the Future
Emner
- Udbrede det danske vekseluddannelsessystem
- Øget repræsentation og inddragelse af unge lærlinge, elever og faglærte
- Nedbryde stigmatisering omkring faglærte
- Sikkerhed i job og uddannels
Hvorfor har du søgt området faglært uddannelse og jobskabelse?
Jeg har søgt området faglært uddannelse og jobskabelse, først og fremmest fordi, jeg brænder for, at særligt faglærte unge får en større indflydelse på deres arbejdsplads, i deres uddannelse og i demokratiet. For at det skal gå i opfyldelse, er der barrierer, der skal nedbrydes og et syn på unge, der skal ændres. I Danmark er vi en del af vejen men elevdemokratiet, vekseluddannelsessystemet og de grønne erhvervsuddannelser - og det ønsker jeg at tage med til bordet i internationalt regi. Derudover vil jeg kæmpe for, at flere unge får et trygt og sikkert møde med arbejdsmarkedet uanset baggrund - men også at vi får endnu bedre forudsætninger for at præge det arbejdsmarked, vi selv er en del af
Hvordan kan du bruge din foreningsbaggrund i arbejdet?
I LH har jeg haft muligheden for at besøge en masse erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier, hvor jeg har set hvor vigtigt en rolle, vores unikke elevdemokrati spiller for at skabe uddannelser, der både er gode at være og lære i. Særligt i mit internationale arbejde, har jeg erfaret, at ikke alle lande giver elever og lærlinge samme forudsætninger for at påvirke uddannelse og læreplads. Her har jeg set, hvordan samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, staten og eleverne i Danmark er med til at skabe brede og fagligt stærke faglærte uddannelser, hvor lærlinge kan påvirke muligheder og rettigheder.
Hvad vil du arbejde for som ungdomsdelegat?
I mit arbejde som ungdomsdelegat vil jeg gerne arbejde for at styrke unge faglærtes demokratiske selvtillid, og give dem en tro på egen stemme i international politik. Jeg vil gerne arbejde for, at flere lande ser værdien i at sikre strukturer, der inddrager unge i beslutningerne på deres uddannelser og jobs. For mig går det danske vekseluddannelsessystem og det at nedbryde stigmatisering hånd i hånd. Det er essentielt at flere lande sikrer brede, fremtidssikrede uddannelser, men også at flere lande indser, at kvalificeret, faglært arbejdskraft er uundværligt for ethvert samfund og den bæredygtige udvikling.