Fyraftensmøde – Foreningsengagement, frivillighed og hverdagsaktivisme
Nørdehjørnet: Kom til fyraftensmøde med DUF og Frontløberne og bliv klogere på forskellige begreber og former for aktiv deltagelse i samfundet.
Dansk Ungdoms Fællesråd inviterer til andet fyraftensmøde i rækken omhandlende foreningsengagement, frivillighed og hverdagsaktivisme. Vi skal i løbet af aftenen sammen blive klogere på tidens tendenser både i og udenfor foreningslivet. Foreningsaktiv, medlem, frivillig, hverdagsaktivist eller aktiv medborger? Kært barn har mange navne. Beskriver disse ord forskellige måder og forståelser af samfundsengagement eller er de udtryk for det samme?
I løbet af aftenen vil der være inspirationsoplæg fra:
- Frontløberne - Torben Vinther leder af Frontløberne vil komme og fortælle om deres arbejde med hverdagsaktivisme og forklare sit blik på forskellen mellem hverdagsaktivisme og frivillighed.
- Dansk Ungdoms Fællesråd - Lucas Skræddergaard fra Ung Mosaik og styrelsen vil komme og fortælle om erfaringer med; hvordan ungdomsforeninger arbejder med engagement og medlemskab og det demokratiserende formål herved.
Udover oplæggene vil aftenen bestå af en faciliteret diskussion af deltagelsesformer og en mulighed for at gå i dybden med begreberne sammen med andre unge. Målet er ikke at ende med knivskarpe definitioner men at blive klogere på de forskellige perspektivers ligheder, modsætninger og paradokser.
Praktisk
Jægergårdsgade 152, 8000 Aarhus v. Frontløberne.
Dansk Ungdoms Fællesråd dækker ikke transport til arrangementet
Målgruppe
Frivillige og ansatte i DUFs medlemsorganisationer, der er optaget at kunne beskrive deres ungdomsforening i forhold til de begreber og tendenser, der er i samfundet i dag. Arrangementet er åbent for alle interesserede!
Pris
Det er gratis at deltage i fyraftensmødet
Fremtid i ForeningMedlemstilbudViden