Projekt- og økonomistyring på DUFs internationale pulje
Kom til workshop hos DUF, hvor du kan lære mere om hvordan man styrer et projekt undervejs, så man når sine mål. Gennem oplæg og øvelser, vil vi kigge nærmere på både at styre projektets aktiviteter, opsamle resultater undervejs og styre økonomien.
Er du og din projektgruppe godt i gang med et projekt på DUFs internationale pulje eller skal I til at i gang? Så kom til workshop i projekt- og økonomistyring!
Gennem oplæg og øvelser vil vi klæde jer godt på til at styre et projekt, så I løbende indsamler læring og resultater, så I kan følge med i om jeres aktiviteter når de resultater, som I har planlagt. Derudover vil fokus også være på økonomistyring og løbende budgetopfølgning, så I kan handle rettidigt, hvis budgettet ikke helt holder, når I først går i gang.
Der vil i løbet af aftenen være fælles middag med andre projektgrupper på DUFs internationale pulje.
Du får:
- Introduktion til monitorering og evaluering
- Metoder og konkrete værktøjer til monitorering af et projekt
- Mulighed for at prøve kræfter med bogføring, budgetopfølgning og budgetrevision
Målgruppe:
Frivillige og ansatte i DUFs medlemsorganisationer, der er internationalt aktive under DUFs puljer eller gennem andre typer af internationalt arbejde.
Praktisk:
Arrangementet foregår hos DUF på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø. DUF giver aftensmad og kan refundere transportudgifter.