Samværsuddannelse for frivillige kulturbærere
Skal jeres organisation have frivillige, der er klædt på til at facilitere og understøtte den løbende udvikling af det trygge foreningsfællesskab hos jer?
15-09-2022 - 16:00 - 20-11-2022 - 17:00
Modul 1: Online
Modul 2: Brogaarden, Middelfart
Modul 3: (opdateres snarest)
DUF
Katrine Raaby
Udviklingen af trygge miljøer i foreningerne handler i høj grad om bevidst og målrettet, at arbejde med sin kultur baseret på viden og dialog i organisationens forskellige led. Derfor udbyder DUF igen i år en samværsuddannelse, som klæder centrale frivillige på til at være kulturbærere i organisationen, så de kan igangsætte og facilitere dialog om samvær, kultur, grænser og trygge fællesskaber.
Formål
Formålet med uddannelsen er at understøtte den langsigtede kulturudvikling i organisationen, så lokale fællesskaber såvel som det store foreningsfællesskab er trygt at komme i for alle, der har lyst til at engagere sig i foreningens aktiviteter og formål.
Det er organisationen, der tilmelder sig, og hver organisation kan deltage med minimum 2 og maximum 3 deltagere (med mulighed for en 4. deltager på venteliste). Deltagelsen skal gennem en projektbeskrivelse forankres i organisationens samlede arbejde med samvær og trivsel.
Målgruppe
Deltagerne skal være frivillige under 30 år i DUFs medlemsorganisationer, som er motiverede for at arbejde på tværs i organisationen med at udvikle foreningskulturen. Deltagerne kan være en del af den nationale ledelse eller være frivillige andre steder i organisationen. Det vigtigste er, at deltagerne er motiverede for at arbejde med samværsområdet, samt har mulighed for at gå ud i organisationen og facilitere dialoger om kultur og samvær.
Hvis I har brug for sparring omkring, hvem I sender afsted, så kontakte os endelig.
Udbytte
For deltagerne:
- Viden, begreber og sprog til at tale om kultur, tryghed og grænser i fællesskaber.
- Redskaber til at se på sin egen foreningskultur og identificere styrker og udviklingsområder, så man kan arbejde ud fra organisationens virkelighed og behov med afsæt i det, der allerede virker.
- Redskaber til at igangsætte og facilitere styrkende samtaler om kultur og samvær, som også kan bruges som fundament for interne kursusaktiviteter.
- Erfaringsudveksling og netværk med andre frivillige fra DUFs medlemsorganisationer.
For organisationen:
- Et hold af frivillige, som er klædt på til at gå ud i organisationen og facilitere samtaler om kultur og samvær fx i lokalforeninger, bestyrelser, udvalg mv.
- En løftestang til kulturudvikling, som understøtter organisationens øvrige arbejde for at skabe en sund og tryg foreningskultur.
- Videnspersoner, som kan understøtte den øverste ledelse i at forstå, drøfte og tage handling på samværs- og trivselsspørgsmål.
Opbygning
Uddannelsen er opbygget af tre moduler, som tilsammen skaber et solidt afsæt for handling baseret på organisationens kultur og behov.
Modul 1: Online opstartsworkshop - sammen med ledelsesrepræsentant(er)
- Introduktion til uddannelsens formål og forløb.
- Et analytisk blik på organisationens nuværende kultur og hvor, der er udviklingspotentialer og -behov.
- Identifikation af fokusområder for indsatsen i netop jeres organisation.
- Forankre uddannelsen i organisationens øvrige arbejde med samvær og trivsel, fx sikre koblingen til organisationens samværspolitik.
- Minimum én repræsentant fra organisationens øverste ledelse skal deltage i den online opstart af uddannelsen. Dette er vigtigt for at sikre sammenhæng og fælles afsæt for den videre proces i organisationen.
Afholdes torsdag d. 15. september på Zoom kl. 16:30-20:00
Weekendmodul - viden, træning og afprøvning
- Grundlæggende definitioner og forståelse af fx kultur, samvær, trivsel, grænser, sprogets betydning mm.
- Metoder og konkrete redskaber til at facilitere samtaler om kultur, samvær, fællesskab og grænser
- Samtaleredskaber, dilemmaer og spørgsmål, som passer til netop jeres organisation
- Konkrete eksempler på små greb og handlinger, som kan gøre en stor forskel for at skabe et trygt og inkluderende fællesskab
- Øvelser og drejebøger klar til brug i organisationen
Afholdes fredag d. 30 september kl. 17:30 til søndag d. 2. oktober kl. 15:00på Brogaarden, Abelonelundvej 40 Strib, 5500 Middelfart
Netværksmøde til sparring og erfaringsudveksling
- Opfølgning på læring fra uddannelsen
- Udveksling af erfaringer med at bruge redskaberne i praksis
- Drøftelse af dilemmaer og problemstillinger, som er opstået undervejs
- Læringsopsamling, videre inspiration og råd til den videre proces i organisationen.
Afholdes lørdag d. 19. november kl. 11:00-17:00, sted annonceres.
Tilmelding og pris
Tilmelding sker ved at kontakte Katrine Raaby på kr@duf.dk eller tlf. 60 20 14 15. Herefter vil I blive bedt om at udfylde en samlet tilmeldingsformular for organisationen, som beskriver jeres motivation for at deltage samt navne og kontaktoplysninger på de deltagende personer.
Uddannelsen er gratis og inkluderer undervisning, materialer, forplejning og overnatning på weekendmodulet. Dog opkræves et no-show fee på 500 kr pr. deltager, som vil blive retuneret efter deltagelse på kurset.Og transportomkostninger skal deltagerne/medlemsorganisationerne selv dække.
Tilmeldingsfrist: 1. september 2022.
Datooverblik
Modul 1: torsdag d. 15. september online på Zoom kl. 16:30-20:00
Modul 2: weekendmodul med overnatning: Fredag d. 30. september kl. 17:30 til søndag d. 2. oktober kl. 15:00, på Brogaarden, Abelonelundvej 40 Strib, 5500 Middelfart.
Modul 3: lørdag d. 19. november kl. 11:00-17:00
Hvis I har spørgsmål til uddannelsen eller tildelingsproceduren, så tøv ikke med at kontakt Katrine Raaby på kr@duf.dk eller tlf. 60 20 14 15.