Arrangement

ENGAGE: Ukraine

Er I nysgerrige på om et internationalt projekt er noget for jeres organisation, og har I lyst til at lære mere om, hvordan I kan have et partnerskab med en ukrainsk ungdomsorganisation? Så kom med når DUF udbyder forløbet Engage: Ukraine i 2026. 

Engage-forløbet er for jer, der ønsker at engagere jer internationalt. I får undervisning og rådgivning i internationalt projektarbejde. Vi vil sammen rejse til et seminar i Polen, hvor I vil mødes med den ukrainske ungdomsorganisation, som I ønsker at samarbejde med efterfulgt af et seminar i Danmark, hvor I vil få hjælp til at skrive en ansøgning sammen. DUFs internationale konsulenter vil derfor guide jer gennem hele processen fra at finde en ukrainsk partnerorganisation til at udarbejde en ansøgning til DUFs internationale pulje 

Forløbet består af et forberedende møde i København, to seminarer (et i Polen og et i Danmark) i Polen fordelt ud på hele året. 

På det forberedende møde bliver I introduceret til de internationale muligheder og projektværktøjer, og med rådgivning fra DUF identificerer I mulige partnerorganisationer, som I vil række ud til inden seminaret i Polen. 

I får 

  • Mulighed for at finde en partnerorganisation i Ukraine. 
  • International rådgivning, sparring og projektværktøjer. 
  • Indsigt i den ukrainske kontekst og grundlæggende udviklingsfaglige projektfærdigheder. 
  • Nye kompetencer og inspiration til at styrke jeres egen organisation gennem internationalt engagement. 
  • Et netværk af frivillige og organisationer, som ønsker at engagere sig i internationalt partnerskabsarbejde i Ukraine. 

Praktik og datoer 

  • 7. marts – Forberedelsesmøde
    I vil til mødet blive introduceret til DUFs internationale pulje, partnerskaber og hvordan I kan kontakte en ukrainsk ungdomsorganisation. 
  • 13. maj – Online Afrejsemøde fra 17-19 
    Et kort møde, hvor I får praktisk info og møder de andre danske deltagere. 
  • 20. – 25. maj – Første seminar i Moldova/Polen
    Her lærer I de ukrainske foreninger at kende, både personligt og på foreningsniveau. Fokus er på fælles værdier, forventninger og at finde det rigtige partnerskab. 
  • 15. – 21. august – Andet seminar i Danmark
    Her arbejder I videre med partnerskabet, får støtte til projektdesign og skriver jeres ansøgning til DUFs Internationale Pulje. 
  • 1. september – Ansøgningsfrist  
  • 2. november – Ansøgningsfrist 

Hvem kan søge? 

Målgruppen er frivillige i DUFs medlemsorganisationer, som har lyst til at starte et partnerskab med en ungdomsorganisation i Ukraine støttet af DUFs internationale pulje, og som har landsorganisationens opbakning til dette. I kan søge uanset, om I er helt nye i det internationale arbejde, eller I har erfaring fra andre lande men ønsker støtte til at komme i gang i Ukraine. 

I skal vælge 2-3 primærdeltagere, som deltager i hele forløbet (inkl. rejsen). Derudover har I mulighed for at tilmelde op til tre deltagere mere, som vil få mulighed for at deltage i kursusdagene i Danmark. Vi anbefaler dette, da det er en god ide at oprette en projektgruppe tidligt i processen. 

Pris: Det er gratis for medlemsorganisationer at deltage. DUF dækker transportomkostninger i relation til forberedelsesmøde i Danmark og alle omkostninger i forbindelse med de to seminarer i Polen og Danmark. 

Tilmelding 

I ansøger om at deltage i Engage-forløbet her: https://event.it/duf/engageukraine  

Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2026. 

Praktiske oplysninger

Starttidspunkt

Sluttidspunkt

Organisator

Kontaktperson

Jonas Sidenius

Email: jos@duf.dk

Telefon: 6020 1437