Weekendkursus med inspiration og træning i at arbejde med at facilitere trygge fællesskaber og understøtte positivt samvær. Eks. dykker vi ned i viden om sociale dynamikker, øver dialogisk tilgang og svære samtaler, samt skaber mulighed for sparring og erfaringsudveksling.
Størstedelen af DUFs medlemsorganisationer har en samværspolitik og ønsker at skabe trygge fællesskaber for deres medlemmer. Men erfaringen viser, at politikker ikke gør det alene – kulturen i fællesskabet skal gerne følge med, og det kan vi også arbejde aktivt for! Gennem oplæg, øvelser og refleksion klæder kurset deltagerne på til at stå (mere) kompetent i rollen, som både tryghedsvært, kulturbærer- og kulturudvikler ift. at skabe trygge fællesskaber.
Programmet kommer omkring emner som; identitet og psykologisk tryghed, grænseoverskridende adfærd, sociale eksklusions- og inklusionsmekanismer, konfliktforståelse, responsmodeller og træning i facilitering af svære samtaler.
Dato: 22.-24. maj 2026
Pris: 500 kroner pr. deltager. Transport er ikke inkluderet.
Målgruppe: Frivillige eller ansatte, som ønsker at blive bedre til at facilitere trygge fællesskaber, og gennem deres rolle i en DUF medlemsorganisation har konkret mulighed for at udvikle organisationens samværskultur, det kan f.eks. være tryghedsværter, samværsudvalg, kursusstabe, eventafholdere el.lign.
