Arrangement

Ledelse i samspil

Hvordan sikrer I et godt samspil mellem bestyrelse og sekretariat? Hvordan afstemmer I forventninger, ansvar og mandat? Og hvordan spiller I hinanden gode som ledelsesteam?

Ledelse i Samspil er for landsforpersoner, næstforpersoner og øverste ansatte ledere i DUFs medlemsorganisationer. For at deltage skal I komme som ledelsesteam, så I kan få fælles inspiration og fælles samtaler om det gode samarbejde, der får både jer og den organisation I leder sammen til at trives.

Sammen sætter vi fokus på de roller, relationer og rammer, der skaber et stærkt ledelsesgrundlag for organisationens udvikling. I løbet af dagen dykker vi blandt andet ned i ”det gode samarbejde” med blik for mandater og positioner, og undersøger, hvordan et stærkt samspil kan understøtte både organisationens drift og udvikling.

Vi sætter også fokus på de gode eksempler og de svære balancer gennem erfaringsdeling mellem jer, som deltagere og erfarne ledere, der har stået i krydsfeltet mellem frivilligt engagement, politisk ledelse og en tilpas professionel organisation.

Gennem oplæg fra både DUF og eksterne gæster, refleksioner og øvelser arbejder vi med good governance, kommunikation og rollebevidsthed. Samtidig skaber vi rum for sparring med andre ledelsesteams og mulighed for at omsætte dagens indsigter til konkrete aftaler om jeres eget samarbejde.

Forhåbentlig går alle deltagere hjem med nye perspektiver, større klarhed og et stærkere fundament for jeres fælles ledelse.

Praktiske oplysninger

Starttidspunkt

Sluttidspunkt

Lokation

Organisator

Kontaktperson

Nanna F. Kjølholt

Email: nk@duf.dk

Telefon: 6020 1421