Deltag i denne workshop og lær mere om, hvordan du styrer et projekt gennem hele implementeringen og sikrer, at I når jeres mål. Gennem oplæg og øvelser ser vi nærmere på, hvordan I styrer projektets aktiviteter, sikrer, at projektet fortsat er i tråd med sit formål, indsamler resultater undervejs og afrapporterer ved projektets afslutning.
Er du og din projektgruppe allerede godt i gang med et projekt støttet af DUFs Internationale Pulje, eller står I over for at skulle begynde? Så deltag i vores workshop om projektstyring!
Gennem oplæg og praktiske øvelser giver vi jer de værktøjer og den viden, I har brug for til at styre et projekt effektivt, løbende indsamle læring og resultater samt følge op på, om jeres aktiviteter skaber de resultater, I har planlagt.
Du får:
- En introduktion til monitorering og evaluering
- Metoder og praktiske værktøjer til at følge op på et projekt
Målgruppe:
Frivillige og ansatte fra DUFs medlemsorganisationer, der arbejder internationalt med projekter under DUFs Internationale Pulje.
Praktisk information:
Workshoppen afholdes online. Et Zoom-link vil blive sendt til deltagerne inden mødet.
