Foto: Det Arabiske InitiativCorona og internationalt samarbejde
Læs hvordan COVID-19 får betydning for projekter støttet af DUFs internationale pulje.
DUF anerkender og har stor forståelse for, at COVID-19 får konsekvenser for de fleste projektaktiviteter både herhjemme og ude i verden. DUF står derfor også til rådighed med rådgivning og sparring og opfordrer til at man kontakter sin rådgiver hos DUF, hvis der opstår spørgsmål af enhver art.
DUF er i dialog med Udenrigsministeriet i forhold til mulige løsninger på de konsekvenser, der må komme i forbindelse med COVID-19. Det er derfor også vigtigt at DUF er i stand til at danne et overblik over konsekvenserne for jeres projekter - herunder også projekternes økonomi.
DUF opfordrer til:
- At I løbende drøfter udviklingen og mulige konsekvenser for projektet med jeres partnere,
- At myndigheders anbefalinger altid efterkommes, og at I altid følger do no harm-princippet*
- At I skriver til jeres rådgiver og deler, hvad I oplever af konsekvenser i de kommende dage, uger og måneder,
- At I orienterer jeres rådgiver om justeringer i budgetter og implementeringsplaner, når I har et billede af det.
DUF er også meget interesseret i at høre fra jer, hvis I har fundet på en ny måde at organisere jer på, eller andre gode måder at fortsætte aktiviteter på under COVID-19.
*Do no harm: Alle underDUFs pulje skal arbejde for, at program- eller projektaktiviteter ikke gør direkte eller indirekte skade i det pågældende land. Vi skal være ansvarlige i deres adfærd – også ude i verden.
Må vi udskyde vores internationale projekter?
Ja, I har som udgangspunkt mulighed for at få udskudt både afrapporteringsfrist og afslutningsdato for jeres projekter. Dog opfordrer DUF til at gennemføre jeres aktiviteter via online platforme i det omfang, det er muligt og relevant. Kontakt jeres rådgiver hos DUF for at høre mere.
Må vi omlægge vores internationale aktiviteter, så de for eksempel primært vedrører coronakrisen?
Ja, I har som udgangspunkt mulighed for at omlægge jeres aktiviteter i det omfang, det er relevant og muligt, herunder også omlægge aktiviteten til at have fokus på coronakrisen og dens afledte effekter. Ændringer i aktiviteterne skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne for den internationale pulje. Kontakt jeres rådgiver hos DUF for at høre mere.
Hvor langt ud i fremtiden kan vi forvente rejserestriktioner?
Det er fortsat uvist, hvornår det igen bliver muligt at rejse frit på tværs af landegrænser. DUF anbefaler, at I løbende orienterer jer hos Udenrigsministeriet.
DUF er i løbende kontakt med Udenrigsministeriet og andre relevante myndigheder med henblik på at skabe klarhed over, hvornår de nuværende rejserestriktioner forventes at blive ophævet.
CoronaInternationale projekter og partnerskaber