Foreningslivet danner, demokratiserer, socialiserer og uddanner unge. Det er en vigtig arena i mange unge menneskers liv, som skaber varige relationer og kompetencer. Foreningslivet kan meget, men en forudsætning for, at foreningslivets fulde potentiale kan udnyttes er, at det er et trygt sted at færdes for alle medlemmer, frivillige og ledere. Vi kan aldrig helgardere os mod at nogen oplever grænseoverskridende adfærd i foreningslivet, men vi kan og skal gøre alt, hvad vi kan for at skabe trygge rum i foreningslivet. Det kan vi blandt andet gøre ved at opstille nogle regler og rammer for, hvordan vi er sammen som fællesskab, være tydelige omkring, hvordan vi håndterer sager og arbejde målrettet med den gode kultur i foreningen. Et aktivt, kontinuerligt arbejde med trivsel og samvær er i sig selv med til at signalere, at vi tager fællesskabet og det enkelte medlem alvorligt. Det kan have en forebyggende effekt, og det skaber tryghed for den enkelte.
At have fokus på samværet i en forening betyder, at vi stiller skarpt på skrevne og uskrevne regler og de rammer, vi har stillet op for fællesskabet. Det handler om alle former for interaktion, de sociale relationer, aktiviteter og de sociale normer, vi har i foreningen – "Sådan her er vi sammen". Det er vigtigt som forening, at I reflekterer over og har en løbende dialog om, hvornår og hvorfor foreningens retningslinjer gælder. Gælder retningslinjerne i løbet af foreningens aktiviteter såvel som udenfor foreningen, når aktiviteterne ophører? Ligeledes skal man have blik for rammerne for samværet. Der er f.eks. forskel på samværet mellem to 12- årige, samværet mellem én 20- og én 13-årig og samværet mellem to 25-årige. Hvornår er man en rollemodel, hvornår er man en kammerat, hvornår kan kærlighed og forelskelse opstå mellem to mennesker, og hvilke roller har man i forskellige relationer og situationer? Hvilken autoritet har man, og i hvilken kontekst udspilles den autoritet? Samvær kommer i mange forskellige kontekster og forhold, og ændrer sig derefter. Når foreninger definerer rammerne for samværet og arbejder med samvær, så skabes et trygt, nært og tillidsfuldt miljø for børn og unge samtidig med, at man passer på både børn, unge og voksne.
Når mennesker trives, så er det et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet og fællesskabet. At have fokus på trivsel i en forening betyder, at vi arbejder med, at alle i foreningen har det godt, er trygge, hører til og føler sig respekteret og anerkendt for dem, de er. Vi kan ikke på samme måde som ved samvær opstille retningslinjer for trivsel. Man kan lave en indsats for at øge trivslen i form af forskellige tiltag, man mener vil øge trivslen i foreningen. Men trivsel er også en afledt effekt af fællesskabets samvær. Når man har retningslinjer for det gode samvær og foreningens medlemmer ved, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever noget grænseoverskridende, kan det i sig selv øge trivslen. Det er dog vigtigt, at man i foreningen har løbende dialog om, hvordan I håndterer mistrivsel, der opstår i foreningen, og hvordan I håndterer mistrivsel, der opstår udenfor foreningen. Denne mistrivsel er på en måde udenfor foreningens rammer og virke, men har en stor betydning for det medlem, der mistrives.
DUF har gennem flere år arbejdet for at sikre god trivsel og godt samvær i foreningslivet. I efteråret 2020 igangsatte DUF en intensiveret samværs- og trivselsindsats, som dette materiale er en del af. DUF tilbyder rådgivning omkring samværs- og trivselsproblematikker til vores medlemsorganisationer og står til rådighed, hvis I har brug for yderligere vejledning.
I foråret 2021 gennemførte DUF en undersøgelse blandt de politiske ungdomsorganisationer, som havde til formål at afdække den nuværende situation og status på trivsels- og samværsproblematikker, herunder afdække omfang og karakter af eventuel grænseoverskridende adfærd. Analysen blev gennemført i de politiske ungdomsorganisationer. Læringer, anbefalinger og værktøjer som undersøgelsen afledte er til rådighed for alle DUFs medlemsorganisationer og ligger tilgængelig på disse temasider.
DUF har et netværk for trivsel og samvær for nøglepersoner på nationalt niveau i medlemsorganisationerne. Netværket har til formål at give de deltagende organisationer mulighed for at videndele og sparre med hinanden på trivsel og samværsområdet og kvalificere DUFs arbejde bl.a. med udvikling af nye værktøjer. Læs mere her og skriv til gkl@duf.dk hvis du vil deltage i netværket eller ønsker yderligere information.
Som led i det langsigtede trivsel og samværsarbejde tilbyder DUF to uddannelser indenfor samværsområdet. Den ene er målrettet valgte ledere i DUFs medlemsorganisationer, den anden er målrettet kulturbærere i organsiationerne som ønsker at sætte fokus på den gode kultur. Læs mere om begge uddannelser her.
