Kernen i Skolevalget er et undervisningsforløb på tre uger, hvor eleverne får mulighed for at tage stilling til politiske spørgsmål og stifter bekendtskab med stemmebokse og valgtilforordnede. På den måde imiteres den rigtige valghandling, og eleverne bliver vænnet til at stemme, inden de opnår valgret, samtidig med at deres politiske holdninger bevidstliggøres. Alle landets skoler inviteres til at deltage i skolevalget.
Skolevalget er i 2015 og 2017 blevet fulgt af forskere fra Københavns Universitet, som har dokumenteret, at Skolevalget styrker elevernes politiske selvtillid, og netop den politiske selvtillid er vigtig for, at eleverne stemmer ved rigtige valg, når de på et tidspunkt får stemmeret. Skolevalget har ydermere styrket elevernes tiltro til det politiske system og til politikerne, ligesom de er blevet bedre til at genkende de politiske partiers ideologier.
Kilde: Skolevalg.dkSkolevalget skydes i gang ved at statsministeren udskriver Skolevalg, og valgkampen kan gå i gang. Herefter løber over tre uger og foregår Skolevalget som en del af den øvrige undervisning. Her arbejder eleverne med et undervisningsforløb designet specielt til Skolevalget, hvor eleverne skal tage stilling til forskellige politiske spørgsmål - også kaldet mærkesager.
I Skolevalgets første to uger skal eleverne blandt andet arbejde med Skolevalgets mærkesager og skabe en kampagne på baggrund af de mærkesager, de synes er vigtigst. I Skolevalgets tredje uge inviteres de politiske ungdomsorganisationer ud på skolerne, hvor de skal debattere mærkesagerne med hinanden, og så vidt muligt medvirke til at skabe et demokratisk engagement blandt eleverne. Det er centralt for Skolevalget, at eleverne møder andre unge, der er politisk engagerede og aktive for at vise, at det er helt legitimt.
Slutteligt rundes Skolevalget af med at alle eleverne går til stemmeurnerne og stemmer på netop det parti, der i løbet af Skolevalget har vundet mest sympati hos den enkelte elev. I 2019 resulterede Skolevalget i at Socialdemokratiet blev det største parti med 22,6% af elevernes stemmer, mens blå blok som helhed blev størst med 51,2% af elevernes stemmer.
Forslaget om Skolevalg stammer fra Valgretskommissionen, som DUF nedsatte i 2010, og som i 2011 kom med 28 forslag til, hvordan demokratiet kunne styrkes. Skolevalget var her et af de 28 forslag, der kan findes her.
Hos vores naboer Norge og Sverige har man længe haft positive erfaringer med skolevalg. Norge har afviklet regelmæssige, landsdækkende skolevalg op til de almindelige valg siden 1989, og i Sverige har man haft en lignende ordning siden 1998. I Sverige deltager 7.-9.-klasser og elever på ungdomsuddannelserne i skolevalget, mens det i Norge kun er studerende ved ungdomsuddannelserne, der deltager. I Norge varer valget typisk to dage: Den første dag er informationsdag, hvor ungdomspolitikere debatterer på skolerne og uddeler materialer. Og næste dag afholdes valget. I Sverige afsættes ca. 2 millioner kroner til afholdelsen af hvert valg. I 2010 deltog over 1.500 svenske skoler og gymnasier i valget.
Det danske skolevalg har sit eget website, hvor du kan læse meget mere
