Unges holdning til Europa
DUF har lavet en undersøgelse af de unges holdninger og viden om EU. Undersøgelsen af de unges holdning til europæiske samfundsforhold blev foretaget som led i den nationale konsultation i Danmark under EU’s Ungdomsdialogs 6. cyklus i 2018.
I undersøgelsen fra marts 2018 har DUF blandt andet spurgt de unge, hvilke emner de europæiske politikere skal tage sig af. De unge fremhæver særligt grænseoverskridende problemer og efterspørger fælles løsninger. De tre hyppigst nævnte emner blandt unge er klima og miljø, flygtninge og indvandring samt forhindring af terror. Først herefter prioriterer de unge emner som uddannelse, arbejdspladser og økonomisk vækst.
De unge oplever især at få viden om europæiske samfundsforhold og europæisk politik gennem traditionelle medier som for eksempel tv-udsendelser og netaviser, gennem sociale medier og på uddannelsesinstitutionerne.
Flere andre studier har vist, at de 16-25-åriges demokratiske selvtillid er meget lav dvs. troen på, at deres holdninger har en betydning og er værd at lytte til. Desværre ser vi samme foruroligende tendens i de unges demokratiske selvtillid i en europæiske kontekst: Kun 38% af de unge har en holdning til, hvilken retning Europa og EU skal udvikle sig. Endnu færre unge (27%) mener, at de har en holdning til EU som er værd at lytte til.
Undersøgelsen af unges holdning til europæiske samfundsforhold bekræfter således behovet for at oplyse de unge om europæiske forhold og i endnu højere grad skabe en inddragende debat og lytte til de unges holdninger. DUFs indsats op til Europa-Parlamentsvalget i maj 2019 har derfor udover at hæve valgdeltagelsen blandt unge også fokus på at styrke de unges demokratiske engagement og demokratiske selvtillid.
Væsentligt færre unge stemmer ved Europa-Parlamentsvalg end ved øvrige valg. Forskning baseret på danskernes deltagelse ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 viser, at især unge mænd og nydanskere halter bagefter, når det handler om at sætte kryds. Forældrenes stemmeprocent, uddannelse og de unges demokratiske selvtillid er afgørende for de unges demokratiske deltagelse og dermed en del af forklaringen for den lave valgdeltagelse.
Selvom Europa-Parlamentsvalg typisk ikke trækker så mange danskere til stemmeurnerne som kommunalvalg og folketingsvalg, så er danskernes valgdeltagelse højere end i resten af EU (56,3 procent mod 43,3 procent). Unges valgdeltagelse halter dog fortsat gevaldigt efter landsgennemsnittet. Blandt de 19-21-årige stemte kun 39,4 procent – altså et godt stykke under både det danske og det europæiske gennemsnit, og det giver grund til opmærksomhed på netop de unges valgdeltagelse.
Valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalg har historisk ligget omkring 50 procent, hvor den til sammenligning ligger omkring 85 procent til folketingsvalg og 70 procent til kommunalvalg.
Læs mere om valgdeltagelsen i Danmark til Europa-Parlamentsvalget i 2014.
EuropaViden
