Viden og værktøjer til bæredygtig frivillighed
Ønsker I at styrke arbejdet med frivillighed i jeres forening? Vil I f.eks. gerne have flere frivillige, eller styrke trivslen i frivilliggruppen?
Denne side vil løbende blive fyldt med både viden og værktøjer om frivillighed, som f.eks. kan hjælpe jer til hvordan I forventningsafstemmer med hinanden i frivilliggruppen, hvordan I kan gå til opgaven med at rekruttere nye frivillige samt hvor I kan sætte ind hvis I ønsker at skabe mere dynamik og fleksibilitet i jeres arbejde med frivillige.
Temasiden er under udvikling og vil i løbet af 2024 blive opdateret med viden og nye værktøjer om bæredygtig frivillighed. Indholdet bliver udviklet løbende som en del af DUFs indsats ”Frivilligt engagement i en ny virkelighed.”
Værktøjskasse til bæredygtig frivillighed
I DUF mener vi, at det skal gerne være meningsfuldt, sjovt og udviklende at være frivillig og at lede frivilligt engagement. Derfor har vi samlet viden og værktøjer, vi vurderer, kan bidrage til dette.
Værktøjerne er inddelt i fire overordnede kategorier, for at gøre det lettere at finde frem til de værktøjer, der kan inspirere jer. Men kategorierne har også overlap og mange værktøjer fungerer godt sat sammen, og flere værktøjer kunne lige så godt have været i den ene som den anden kategori.
Det kan også være, at I har lyst til at sammensætte jeres egne forløb ved at bruge lidt fra forskellige værktøjer - så gå gerne på opdagelse i de forskellige kategorier og leg med, hvordan det passer bedst til jer.
Kategorierne er:
- Få flere med
- Trivsel i frivilligt engagement
- Dynamisk deltagelse
- Ledelse ...kommer snart...
Værktøj fra DUFs nye publikation: Samtalestarter
I DUFs nye publikation "Paradokser i ledelse af frivilligt engagement" finder du et værktøj, der kan bruges til at arbejde med de 10 paradokser fra publikationen i egen forening.
Samtalestarteren kan hjælpe jer til at komme i gang med at tale om og handle på de paradokser, der fylder i netop jeres organisation. Brug værktøjet til en snak i bestyrelsen, på sekretariatet eller som individuelt refleksionsværktøj.
Find printvenlig version af Samtalestarteren her (print i A3 format)
Med en udprintet version kan I hver især markere i modellen, hvordan det går med at balancere de forskellige paradokser I jeres forening. Det gør I ved at skravere ringene (fra 1-5) med en blyant eller lignende.