Ungeinddragelse

God ungeinddragelse er en tilgang
I når ikke i mål med et engangsevent, men ved at ændre den måde I arbejder på. Det betyder, at unges perspektiver løbende bliver tænkt ind i jeres arbejde, og at der findes rum, hvor unge har en vedvarende plads ved bordet – på lige fod med andre. Det handler grundlæggende om at skabe rammer, hvor unge har mulighed for at være med, bliver taget alvorligt og kan præge indholdet.

Åben op og ræk ud
Det kræver først og fremmest, at man er opsøgende og aktivt inviterer unge ind, der har lyst og motivation til at deltage. Mange unge søger indflydelse gennem alt fra elevråd, ungdomsråd eller foreninger – det er et godt sted at starte. Samtidigt skal man tilpasse både format og rammer til unges liv. Det kan dog sjældent lade sig gøre at designe en aktivitet eller proces, der passer perfekt til alle, for unge har forskellige præferencer og måder at engagere sig på. Det, der virker for én, virker måske ikke for en anden – og nogle gange må man prioritere fællesskabets behov over enkeltpersoners ønsker. Prøv dog altid at finde de gode kompromisser.

Det skal nytte noget
Meningsfuld inddragelse sker, når unge inviteres ind i noget, der har betydning – og får en rolle, som er vigtig. Det er et spørgsmål om, at unge får mulighed for at sætte deres aftryk og bliver mødt i øjenhøjde, uanset om det er i et mødelokale, på en scene, i en bestyrelse eller et helt andet sted. Omvendt er det meningsløst at placere unge ved bordet for syns skyld, hvis man ikke er oprigtigt interesseret i unges bidrag eller ikke er klar på at give deltagerne medindflydelse eller beslutningskraft. Det giver heller ikke mening at træffe beslutninger, og først ved eftertanke inddrage unge for at få bekræftet de beslutninger, der allerede er truffet.

Dialog og nysgerrighed er nøglen
God ungeinddragelse kræver, at man som den, der inddrager, tør dele det, der stadig er uafklaret, og sige: “Her har vi brug for jeres hjælp til at finde vej”. Samtidig bør fokus være på at skabe et samarbejde, hvor unge mødes som ligeværdige partnere. Hvor der er plads til at tænke højt, stille spørgsmål og sætte ord på ens perspektiver, og hvor man sammen bliver klogere. Det handler ikke om at stille spørgsmål for at kunne sige, man har spurgt, men om at ville dialogen og forstå, hvad der faktisk betyder noget for unge. Undgå at møde unge med færdige sandheder, men vær i stedet nysgerrig på unges holdninger og perspektiver – også når det udfordrer egne antagelser. Nogle gange kræver det, at de voksne i rummet tør give lidt slip og lytte mere, end de taler.

At få ungeinddragelse til at lykkes er en fælles opgave
Unge skal være villige til at læne sig ind i processer, der nogle gange kan virke fjerne eller besværlige. Men det forpligter også den anden vej: Hvis man som ung skal engagere sig, skal man mærke, at det nytter. At der bliver lyttet. At man bliver mødt med nysgerrighed og vilje til at dele ejerskabet.