Kender du Årets Ungdomsforening? / Tag med til efterårets arrangementer - Dansk

Septembers himmel er så blå, og vi er klar med en masse spændende efterårsnyheder fra DUF-fællesskabet.

I dette nyhedsbrev har vi samlet efterårets bedste arrangementer til dig og din forening. Og apropos forening. Det er blevet tid til at finde Årets Ungdomsforening og Årets Ungdomskommune. Indstillingen til begge priser er åben, du kan læse hvordan herunder.

Måske har du allerede opdaget, at DUFs sekretariat har flere ledige stillinger? Du kan se opslagene sidst i nyhedsbrevet. Del gerne med dit foreningsnetværk eller nogen, som kunne være interesseret.

Til sidst vil vi spørge om, der er nogen af jer ude i foreningerne, der ligger inde med nogle gode billeder af foreningslivet? DUF skal snart have lavet nyt pr-materiale, og vores billedarkiv trænger til en opdatering. Skriv en mail til mot@duf.dk, hvis du kan hjælpe.

Kender du Årets Ungdomsforening 2018?

Kender du Årets Ungdomsforening 2018?

Traditionen tro kårer DUF Årets Ungdomsforening 2018. Prisen hylder en forening, som er gået nye veje for at styrke det frivillige foreningsliv. Indstillingen er netop åbnet. Måske kender du en forening, som fortjener prisen som Årets Ungdomsforening og præmien på kr. 10.000?

Lokalforeninger, regionalforeninger og projektgrupper i DUFs medlemsorganisationer kan indstilles til prisen.

Mød ungdomsdelegaterne på Ungdommens Folkemøde

Mød ungdomsdelegaterne på Ungdommens Folkemøde

Tag med til talkshow om FNs verdensmål allerede nu på torsdag, når DUFs ungdomsdelegater møder ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, på Ungdommens Folkemøde. Det kommer til at handle om at inddrage unge i en bæredygtig udvikling i verden, og du får også mulighed for at give din mening til kende.

Miniuddannelse i ledelse af unge frivillige

Hvordan engagerer vi unge frivillige i vores foreninger? DUF inviterer til en miniuddannelse, hvor du kan blive skarp på, hvordan du engagerer og leder unge frivillige i din forening. Uddannelsen er åben for alle medlemsorganisation og forløber over to dage hhv. den 9. oktober og 19. november.

Miniuddannelse i ledelse af unge frivillige

Mød Magrete Vestager til DUFs morgenfællesskab

Mød Magrete Vestager til DUFs morgenfællesskab

Spis en croissant, og hør EU's konkurrencekommisær, Magrete Vestager, fortælle om fremtiden for det europæiske demokrati, når DUF holder morgenfællesskab den 21. september. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

KFUM-Spejderne og DUF inviterer til konference om inklusion af marginaliserede unge

Hvordan kan frivillige organisationer og offentlige institutioner sammen inkludere flere marginaliserede unge i forpligtende fællesskaber? Det sætter vi fokus på den 3. november, hvor KFUM-Spejderne deler ud af deres erfaringer fra deres arbejde i både Danmark og Tunesien.

KFUM-Spejderne og DUF inviterer til konference om inklusion af marginaliserede unge

Bor du i Danmarks bedste kommune for unge?

Bor du i Danmarks bedste kommune for unge?

Hver år kårer DUF Årets Ungdomskommune. Prisen belønner en kommune, som gør en ekstraordinær indsats for unge, og den sætter fokus på unges vilkår.

Måske fortjener din kommune at blive kåret som Årets Ungdomskommune 2019? Alle kan indstille en kommune til prisen. Der er frist den 20. oktober.

Ledige stillinger på DUFs sekretariat

Vi søger i øjeblikket flere dygtige medarbejdere til vores sekretariat:

Politisk konsulent, frist den 12. september

Politisk konsulent til DUFs EU-arbejde, frist den 12. september

2 Organisationskonsulenter, frist den 18. september

International konsulent til programansvar (barselsvikariat), frist den 18. september

youtube facebook instagram twitter linkedin