Trivselskommissionen

DUFs arbejde i trivselskommissionen

I august 2023 nedsatte regeringen en Trivselskommission, der skulle pege på, hvordan trivslen blandt de 0-25-årige i Danmark kunne styrkes. I kommissionen sad 10 medlemmer heriblandt DUFs forkvinde Christine Ravn Lund.

Kommissionen udgav i starten af 2025 deres endelige afrapportering, der udover en analyse af, hvorfor vi ser en stigende mistrivsel blandt unge, også kom med anbefalinger til, hvordan trivslen skulle styrkes.

I anbefalingerne står det klart, at hvis vi vil styrke børns og unges trivsel, skal vi investere i stærke forpligtigende fællesskaber. Netop dét anerkender kommissionen i sine anbefalinger, hvor mange handler om fritids- og foreningslivet og frivillighed.

Derfor bidrager DUF i Trivselskommissionen

Det er umuligt at pege på én enkelt ting, som kan vende udviklingen i børn og unges mistrivsel, men i DUF mener vi, at særligt fire anbefalinger er afgørende for at vende udviklingen:

  • Alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet sammen med andre bl.a. ved at indføre fritidspas i alle kommuner

  • Voksne skal være digitale rollemodeller

  • Flere børn og unge skal have erfaring med frivillighed f.eks. gennem det lokale foreningsliv

  • Alle unge bør have et fritidsjob

Trivselskommissionens rapport

Trivselskommissionen udgav i 2025 en rapport med i alt 35 anbefalinger til, hvordan børn og unges trivsel kan fremmes.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om DUFs arbejde i Trivselskommissionen kan du kontakte politisk konsulent Anna Kjær akj@duf.dk eller 6091 1806.

Trivselskommissionens medlemmer

Vil du vide mere?