Nyheder

8 unge debattalenter er klar til semifinalen i DM i Debat 2026

De to indledende runder er afgjort, og nu står otte stærke unge debattører klar til semifinalen i DM i Debat 2026. 

Der blev leveret skarpe pointer, hurtige argumenter og masser af mod på scenen, da 29 unge debattører dystede i Politikens Hus den 18. og 20. maj. Publikum kvitterede med både klapsalver og begejstrede reaktioner, mens dommerpanelet bestående af Dennis Nørremark, Susan Knorrenborg og Lawand Hiwa Namo uddelte point til de talentfulde deltagere. 

Nu er feltet skåret ned til de otte semifinalister, som skal kæmpe videre på Politikens Scene under Folkemødet i Allinge fredag den 12. juni kl. 16.00-17.30. Her skal de dyste om de fire pladser i finalen, som finder sted lørdag den 13. juni kl. 16.00-17.00 – også på Politikens Scene. 

De otte semifinalister er:  

Casper Øhlers, Konservativ Ungdom
Jens Paaske Klausen, Venstres Ungdom 
Magnus Flensborg, SF Ungdom 
Rasmus Jungersen Emborg, GAIA – Unge for et grønt erhvervsliv
Sara Al-Dafaee, Nordic Women’s Health Hub
Sebastian Mortensen, Dansk Metal Ungdom 
Sidsel Storm Mogensen, Studerende 
Victoria Hagedorn, SF Ungdom  

Vi glæder os til at byde semifinalisterne velkommen på scenen til endnu flere intense debatter på Folkemødet i Allinge.