Præcis hvad de nye regler vil betyde i kroner og øre, er endnu ikke muligt at sige. Selvom konkrete tal har floreret i debatten, kender man først det endelige resultat og fordeling af tilskud, når DUFs Tipsudvalg første gang uddeler midler efter de nye regler i 2017. Det faktiske resultat afhænger nemlig af, hvordan de ansøgende landsorganisationer og lokalforeninger ser ud, når de indsender deres ansøgning til behandling den 1. juni 2017.
Den sidste tids offentlige debat har især handlet om, hvordan DUF-paraplyens værdier og formål skal fortolkes og prioriteres, når tilskuddene bliver fordelt. Arbejdsgruppens opgave har netop været at sikre, at tilskudsreglerne understøtter DUFs kerneværdier, herunder: ”… den demokratiske forening som legitim ramme for den demokratiserende samtale og dannelse, der sker i de forpligtende fællesskaber, den aktive deltagelse som det bærende fællestræk ved DUF-foreningerne samt unges mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse i foreningerne,” hedder det i redegørelsen fra arbejdsgruppen, som med afsæt i dette værdisæt har udarbejdet forslaget til nye regler.
Hvem er med til at bestemme reglerne? Hvorfor skal nogle tilskud baseres på skøn? Hvad står der i høringssvarene? Og hvem kontrollerer DUF? Få svar på disse spørgsmål og bliv klogere på processen og forslaget til nye tilskudsregler via linkene: Processen for de nye tilskudsregler Q&A om DUFs tilskud og forslag til nye regler Læs høringssvarene på DUFs hjemmeside www.duf.dk/tipsproces
Hent høringssvarene direkte som PDF. Læs arbejdsgruppens udkast til en ny tilskudsbekendtgørelse Læs DUFs redegørelse for arbejdsgruppens arbejde og de primære ændringer i reglerne