I 2022 tog Simon Fendinge Olsen fra Liberal Alliance Ungdom sejren i Allinge. Foto: Ida Guldbæk Arentsen. DUF søger deltagere til DM i Debat 2023
15-03-2023
Er du ung, debatlysten og brænder for at sparke dit budskab over rampen? Så bliv deltager til DM i Debat 2023!
Siden 2011 har Dansk Ungdoms Fællesråd og Politiken i fællesskab afholdt DM i Debat. Her har Danmarks skarpeste unge debattører krydset klinger i kampen om titlen som danmarksmester i debat.
Hvis du er typen, der elsker at formidle dine budskaber, kan skrue et argument sammen, som kan overbevise selv dine største tvivlere og vil være med til at sætte unges stemme på dagsordenen, så er det lige præcis dig, vi søger som en af de 32 modige deltagere til dette års udgave af DM i Debat.
Hvem?
Vi søger dig, som er mellem 16-30 år og foreningsaktiv. Om du er jyde, fynbo, sjællænder eller bosat et andet sted i Danmark er underordnet – og vi tror på, at der findes store debattalenter i alle slags foreninger. Derfor kan du lige så godt være medlem af et spejderkorps eller en idrætsforening, som et ungdomsparti.
Hvor og hvornår?
DM i Debat består af to indledende runder, en semifinale & en finale. Derudover vil der også være en workshop inden konkurrencen skydes i gang, så I kan blive klædt på bedst muligt.
Workshoppen afvikles af Politikens Kritikerskole onsdag den 3. maj.
De indledende runder løber af stablen onsdag den 17. maj & onsdag den 31. maj i Pressen, Politikens Hus centralt i København.
Semifinalen finder sted fredag d. 16. juni & finalen finder sted lørdag den 17. juni på Folkemødet på Bornholm.
Hvis du vil deltage, skal du allerede nu afsætte de pågældende dage.
Hvordan?
Skriv en mail med følgend info:
Navn
Organisation
Tlf.
Mail
Motivation (5-10 linjer) - Hvorfor er du den oplagte kandidat?
... og så den så til til Stella Marie Tommerup på smt@duf.dk.
Deadline er søndag den 16. april.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til DM i Debat, så tag endelig fat i Stella, som er projektleder fra DUF.
Mail: smt@duf.dk
Telefon: 60201418