For at sikre kvalitet, faglighed og forskellige perspektiver i arbejdet søger DUF lige nu fem personer til hver gruppe fra en bred vifte af DUF’s medlemsorganisationer til at være med i netværksgrupperne.
Vi vil meget gerne invitere dig med, hvis du:
- Er frivillig eller ansat – og derigennem har erfaring med eller stiftet bekendtskab med arbejdet om trivsel og samvær
- Er udviklingsorienteret og har lyst til at blive inspireret
- Har lyst og ressourcer til at bidrage til udformning samt formulering af et trivsel- og samværsværktøjer til DUF’s medlemsorganisationer
- Har en smule erfaring med at designe, udvikle og gennemføre workshops og/eller læringsaktiviteter
De to grupper, ung til ung og voksen til barn/ung, vil bestå af medlemmer fra fem af DUF’s medlemsorganisationer og to af DUF’s konsulenter.
Møderne vil være en blanding af: Inspirationsoplæg med ny faglig viden på området, og gruppearbejde, hvor netværksmedlemmerne bidrager med egne erfaringer og praksisviden om vilkår, tilgange og udfordringer fra egen forening. På baggrund af dette udvikler vi sammen nemme værktøjer til at håndtere både de forebyggende, svære, tabubelagte og besværlige samtaler i foreningslivet.
Efterfølgende afprøver vi værktøjerne via en workshopsturné (hvor netværksdeltagerne evt. fordeler sig på workshops forskellige steder i landet).
I udgangspunkt finder møderne sted hos DUF på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø., eller et andet sted i Københavnsområdet. Det forventes, at du deltager i alle aktiviteter. Derudover skal du forvente nogle timers forberedelse inden hvert møde.
For at komme i betragtning til arbejdsgruppen beder vi dig sende en mail med 15-20 linjer om din baggrund og motivation for at være med.
Send din skriftlige motivation til srp@duf.dk senest d. 22. aug. kl. 12.00. Du får svar kort efter. Har du spørgsmål, kan du kontakte konsulent, Simon Raaby Holmgaard Poulsen, på srp@duf.dk.