Dommerkomitéen glæder sig over, at foreningslivet i Esbjerg Kommune prioriteres højt i kraft af ekstra lokaletilskud og en nyudviklet foreningsdatabase, hvor de unge selv kan gå ind og søge efter en lokalforening, de har lyst til at blive medlem af. ”Et aktivt foreningsliv giver unge mulighed for at tilegne sig demokratiske værdier som respekt for andre, samtale og dialog og ansvar for hinanden. Derfor er gode foreningsvilkår essentielt for at sikre et godt ungdomsliv, og Esbjerg har givet området et stort løft,” siger DUFs formand, Martin Justesen. Desuden peger dommerkomitéen på Esbjergs brede vifte af fritidstilbud, der sikrer et aktivt ungdomsliv. ’Ungdomshuset Konfus’ og ’Huset Esbjerg’ danner således rammer om projekter og aktiviteter, styret af de unge selv. Og i ’Kulturskolen’ tilbydes blandt andet forfatter- og teatergrundkursus. ”Esbjerg har har en bred vifte af tilbud til byens ungdom. Vestkyst-byen inddrager ungdommen i dagligdagen og har udviklet en række stærke og visionære tilbud til byens unge,” siger konsulent i Kommunernes Landsforening, Niels Bjerrum, der er med i dommerkomitéen. Dommerkomitéen fremhæver tillige samarbejdet mellem ungdomsklubberne, foreningslivet og de kommunale tilbud og glæder sig over den helhedsorienterede indsats. Endelig har dommerkomitéen også noteret sig planerne om at udforme en ny ungdomspolitik i tæt samarbejde med de unge selv. 2. og 3. pladsen Fredensborg Kommune får en flot 2. plads. Dommerkomitéen fæstner sig ved kommunens måde at organisere sig på med en selvstændig ungeafdeling. Dette sikrer en helhedsorienteret indsats på ungeområdet i kommunen. 3. pladsen går til Næstved Kommune, der roses af dommerkomitéen for netop at have etableret et ungdomsråd. Der udtrykkes også begejstring over det veletablerede samarbejde mellem kommune, ungdomsskole og øvrige tilbud til unge.
I alt 15 kommuner var nomineret til prisen. TV-vært overrækker prisen Vinderkommunerne er udpeget af en dommerkomité bestående af TV-vært på DR-UNG Nanna Schultz Christensen, der senere vil overrække prisen, konsulent i KL, Niels Bjerrum, samt formanden for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Martin Justesen. Prisen samt kunstværket af den unge lovende kunstner Ida Kvetny overrækkes i vinderkommunen i løbet af marts/april 2009.
Esbjerg er bedst for de unge, Danske Kommuner
Esbjerg er landets bedste ungdomskommune, DRNyheder
Esbjerg er årets ungdomskommune, Esbjerg Ugeavis
Esbjerg er Årets ungdomskommune, Esbjerg Kommune
Fredensborg er Danmarks 2. bedste ungdomskommune, Fredensborg KommuneFredensborg er Danmarks næstbedste kommune for unge
Fredensborg kåret til næstbedste ungdomskommune, Ugeavisen
Næstved kåret som 3. bedste ungdomskommune, Næstved Kommune