Nyheder

Her er de: 8 unge er klar til semifinalen i DM i Debat 2024

De to indledende runder er nu slut, og vi har nu fundet de otte unge debattører, der står klar til at kæmpe om de fire eftertragtede pladser til finalen i DM i Debat 2024.

Der blev kastet med knivskarpe argumenter og brugt de bedste retoriske kneb, da 31 unge debattører kastede sig ud i debattens kunst i Politikens hus 23. og 24. maj. Der blev klappet og nikket anerkendende blandt publikum i “Pressen”, og dommerpanelet bestående af Dennis Nørmark, Kirstine Dons Christensen og Lawand Hiwa Namo skød point afsted mod de modige debattører.

Vi har nu fundet de otte seje semifinalister, som vi glæder os til at sende på scenen til Folkemødet på Bornholm fredag 14. juni kl. 16.30-18.00 på Politikens Scene (N13). Her skal vi nemlig finde de fire debattører, som går videre til den store finale lørdag 15. juni kl. 15.30-16.30 også på Politikens Scene (N13).

De otte semifinalister er:

  • Ayman Ahmad, højskoleelev
  • Sofie Mosgaard, Venstres Ungdom
  • Olivia Koefoed Olesen, Rød-Grøn Ungdom
  • Magnus Gibson, Foreningen af Danske Lægestuderende
  • Josefine Paaske, Konservative Studerende
  • Marcus Mossalski, spilfri ludoman/ludomanibehandler
  • Jonas Søndergaard Juhl, Liberal Alliances Ungdom
  • Cecilia Zade Iseni, Gaia – Unge for et grønt erhvervsliv

Vi glæder os til at byde dem velkommen på scenen på Folkemødet i Allinge, Bornholm.