Nyheder

Ny bevilling kickstarter dansk-zimbabwisk samarbejde

Med en CISU-bevilling på knap 2,7 millioner kroner fortsætter DUF partnerskabet med den zimbabwiske søsterorganisation YETT. Det giver unikke samarbejdsmuligheder for unge i Danmark og Zimbabwe.

En international konference i 2017 med titlen “Participate to make a difference”, styrket rådgivning i at arbejde i skrøbelige stater og viden om at engagere unge kvinder i foreninger. Det er blot nogle af de fordele, som DUFs medlemsorganisationer får fra partnerskabet mellem DUF og den zimbabwiske paraplyorganisation YETT – Youth Empowerment Transformation Trust. En ny treårig bevilling fra CISU forlænger samarbejdet mellem DUF og YETT, som har eksisteret siden 2010.