Danskernes valgdeltagelse ved EP-valget 2014 endte på 56,3 procent, og det er højt sammenlignet med gennemsnittet for årene 1979-2004, som ligger lige under 50 procent. Ifølge forskerne bag projektet må vi dog ikke hvile på laurbærrene. Hvis vi vil bevare den relativt høje valgdeltagelse, er det afgørende at mobilisere de unge potentielle sofavælgere. Der viser sig nemlig betragtelige forskelle mellem aldersgrupper, når det gælder afstemning – og endnu skarpere skillelinjer, når valget handler om EU. Hele 29,6 procentpoint flere blandt de 60-69-årige end hos de 19-21-årige satte kryds på valgdagen den 25. maj 2014. De unge stemmer også mindre end de ældre vælgergrupper ved EP-valget sammenlignet med kommunalvalget 2013. Danskernes uddannelse viser sig desuden som en ”usædvanlig skarp skillelinje”, fremgår det af forskernes resultater.
SMS’erne var netop bedst til at mobilisere de grupper, som i udgangspunktet havde lavest sandsynlighed for at ville stemme, viser studiet. DUFs formand Signe Bo fremhæver vigtigheden af det nye forskningsprojekt for demokratiet. ”Hvis vi vil et samfund, hvor ung som gammel og ufaglært som akademiker stemmer ved de landsdækkende valg, skal vi fortsætte vores kollektive fokus på at skabe demokratiske vaner blandt de danskere, som er i risikogruppen for ikke at stemme. Kun ved kontinuerligt at vænne unge til at deltage ved alle danske valg kan vi inddrage de yngre generationer i demokratiet og sikre en fast, højere valgdeltagelse og dermed også et mere legitimt demokrati,” siger DUFs formand Signe Bo.
Forskerne har testet forskellige typer af SMS’er og målt betydningen af udsendelsestidspunktet. Og effekten er da også afhængig af både ordlyd og timing. Kombinationen af udsending torsdag og en sproglig frisk tone i SMS’en gav en effekt på 1,97 procentpoint på de unges valgdeltagelse, lyder deres konklusion. ”Det er bemærkelsesværdigt, at man med så lille et tiltag som en enkelt SMS-besked kan få flere borgere til at stemme,” siger professor på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, som har stået i spidsen for projektet, om resultaterne. Han understreger konsekvensen af, at SMS’erne har forskellig effekt på forskellige modtagere:
Modtagere af SMS’er med lavest sandsynlighed for at stemme er dem, som mobiliseres mest, mens dem, som alligevel ville have stemt, ikke påvirkes. Det opsigtsvækkende er altså, at tiltaget kan sætte ind over for de unge, som har brug for et ekstra skub for at bruge deres demokratiske stemme. ”Når vi med tiltag som disse bliver bedre til at mobilisere de unge med lavest sandsynlighed for at stemme, betyder det, at vi reducerer afstanden i valgdeltagelsen mellem de unge, der stemte meget og dem, som stemmer i mindre grad,” siger Kasper Møller Hansen.
Indsatsen for at øge unges valgdeltagelse er vigtig for at fremtidssikre demokratiet, fordi det at stemme i høj grad handler om at etablere en naturlig vane. Stemmer man først én gang, er man mere tilbøjelig til at gøre det igen og omvendt.
Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen, som er blandt forskerne bag undersøgelsen, har på baggrund af tidligere studier påvist, hvordan valgdeltagelse først og fremmest er en social norm, der dannes, vedligeholdes og påvirkes i vælgerens primære sociale netværk, og at forældrenes valgdeltagelse er af stor betydning for, om den unge stemmer. Den sociale arv er dog ikke så stærk, at den ikke kan ændres, når den unge flytter hjemmefra.
Deres analyse viser, at det at stemme i høj grad er en social aktivitet, som skal opbygges og understøttes. Valgdeltagelse er derfor også et spørgsmål om at etablere stemmeafgivning som en vane og et ritual hos vælgerne. Hvis normen om valgdeltagelse etableres tidligt hos den enkelte unge, vil det medføre en øget valgdeltagelse livet igennem.