Kom til Nordisk Ungeseminar 2025! - Dansk

Kom til Nordisk Ungeseminar 2025!

Kom til Nordisk Ungeseminar 2025!

Skal du med, når unge fra hele Norden mødes for at dele erfaringer, opbygge partnerskaber og styrke unges handlekraft i kampen for en bæredygtig fremtid?

Så er det heldigt, at du nu har muligheden for at få en weekend med fuld fart på og godt humør, nå du ansøger om at komme med til Nordisk Ungeseminar 2025.

Seminaret løber fra d. 7.-9. februar 2025 og bliver i år afholdt i Skåne. Kom med og mød 90 unge fra hele Norden til et program fyldt med workshops, indslag og sociale aktiviteter om årets tema klima og biodiversitet.

Der er ingen krav til erfaring - vi har tilrettelagt et program, der passer til alle niveauer, og vi har erfaring med, at der opstår gode ting, når vi mødes på tværs!

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at ansøge med det samme.

Deadline for ansøgninger er den 3. december 2024 kl. 23:45

Få hjælp til at søge driftstilskud for 2025

Få hjælp til at søge driftstilskud for 2025

Hvert år har børne- og ungdomsorganisationer landet over mulighed for at søge DUFs driftstilskud og få støtte til deres vigtige arbejde. Driftstilskudet administreres af DUF og kræver, at ansøgerne opfylder specifikke kriterier vedrørende organisationen og dens revision. Derfor inviterer vi nu til vejledningsmøder, hvor I kan blive klogere på reglerne for driftstilskud og hvilke krav, der stilles til ansøgningen.

Møderne bliver afholdt i både København og Aarhus, og det er gratis at deltage. Det kræver blot tilmelding på et af de givne links herunder.

Vejledningsmøde for organisationer

Tilmelding til vejledningsmøde i København for organisationer findes her.

Tilmelding til vejledningsmøde i Aarhus for organisationer findes her.

 

Vejledningsmøde for revisorer

Tilmelding til vejledningsmøde i København for revisorer findes her.

Tilmelding til vejledningsmøde i Aarhus for revisorer findes her.

DUF takker for et vellykket GROW-seminar

DUF takker for et vellykket GROW-seminar

I slutningen af oktober afholdt DUF og Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus sammen det årlige GROW-seminar i Moldova. Her mødtes 30 seje, unge fra Danmark og Ukraine over seks spændende dage for at dele viden og arbejde sammen om forandringsprojekter, der skal gøre en forskel i deres lokale kontekster i fremtiden.

Ugen bød på mange sjove og spændende oplevelser såsom et besøg hos ungdomsorganisationen STUDEMs youth center i byen Balti, en organisationsbazar, hvor deltagerne lærte hinanden organisationer at kende og en masse sjove, sociale aktiviteter og nye venskaber.

Fra DUFs side vil vi gerne sige tak til alle deltagerne for at bidrage til at skabe et helt igennem sjovt, spændende og inspirerende seminar. Vi glæder os allerede til forhåbentligt at se jer igen næste år!

youtube facebook instagram twitter linkedin