Klima & bæredygtighed

Gør jeres projekt klimavenligt med dufs viden og værktøjer

Har I overvejet, hvordan I kan arbejde med klima og bæredygtighed i jeres organisation? Vil I gøre noget for den grønne dagsorden eller har I et internationalt projekt, hvor jeres partner er udfordret af klimaforandringerne, og vil I have værktøjer og viden om, hvordan I kan gribe det an?

Så har vi udviklet denne værktøjskasse til jer. Her har vi samlet viden og værktøjer til arbejdet med klima og bæredygtighed i jeres organisation og i jeres internationale arbejde. Værktøjskassen vil løbende blive opdateret med ressourcer og materialer. I vil også kunne finde nyheder og få inspiration fra andre organisationers klima- og bæredygtighedsarbejde og ikke mindst holde jer opdateret på muligheder for at engagere jer i klimakampen sammen med DUF.

Hvis du vil vide mere om DUFs arbejde med klima og bæredygtighed, kan du kontakte international klimakonsulent Mia Woer mwo@duf.dk eller +45 6020 1443.