Demokrati
Unge former fremtidens demokrati
Demokrati er en kerneværdi i DUFs arbejde – og noget, vi mener, alle unge skal have mulighed for at tage del i. Ikke kun ved at stemme ved valg, men gennem fællesskaber, debat, engagement og inddragelse i hverdagen.
For DUF handler demokrati om mere end valg – det handler om at blive hørt, tage ansvar og opleve, at ens stemme har betydning. Vi arbejder for, at unge føler sig som en del af demokratiet og har mod på at engagere sig i både foreninger, samfundsdebat og beslutninger, der påvirker deres liv.
Demokratiet skal være levende, tilgængeligt og inkluderende – og det er netop det, vi kæmper for hver dag.