Nordisk ungdomspulje for klima & biodiversitet
Nordisk ungdomspulje for klima & biodiversitet
Nordisk Ungdomspulje for Klima og Biodiversitet støtter unge i Norden, der vil gøre en forskel for klimaet og biodiversiteten.
Den bidrager til unges arbejde med at forebygge klimaforandringer og beskytte biodiversiteten, samtidig med at give flere unge mulighed for at tage lederskab og engagere sig.
På samme tid skabes og styrkes bånd mellem unge på tværs af Norden gennem fælles engagement og partnerskaber.
Næste ansøgningsfrist
- Puljen er lukket for ansøgninger
FAQ om Nordisk Ungdomspulje for Klima og Biodiversitet
Hvem kan søge puljen?
- Unge op til 30 år.
- Alle ungdomsorganisationer og selvorganiserede ungegrupper, som har hjemsted i Norden.
I kan både være en del af en forening, en organisation, eller kende hinanden fra f.eks. gymnasiet. Jeres gruppe skal have et navn og I skal kunne beskrive jeres gruppe.
I skal være mindst to ungdomsorganisationer/selvorganiserede ungegrupper fra mindst to forskellige nordiske lande, der søger sammen.
De nordiske lande dækker i denne sammenhæng: Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland.
Udover en nordisk partner, kan I også have partnere fra Baltikum, EU og det globale syd. Men hovedansøger skal altid være fra et nordisk land.
Hvad kan man søge til?
Gennem Nordisk Ungdomspulje for Klima og Biodiversitet kan I søge støtte til aktiviteter og projekter, der:
- Afholdes i Norden
- Skaber og styrker bånd mellem unge på tværs af Norden
- Omhandler klima- og biodiversitetsspørgsmål
- Afholdes mellem den 15. marts 2026 og den 30. juli 2026
I kan søge støtte til alle rimelige og nødvendige udgifter i forbindelse med aktiviteterne. Det kan for eksempel være:
- Rejser og leje af lokaler
- Overnatning og mad
- Nødvendige materialer
- Tilskud til tolkning
- Støttepersoner og anden støtte til personer med fysiske og psykiske handicap.
Der kan desuden søges op til 10.000 kr. til revision ved ansøgninger over 100.000 kr.
Hvor stort et beløb kan man søge om?
I kan søge mellem 25.000 og 250.000 kr.
I må gerne søge støtte fra andre fonde eller puljer. Vær dog opmærksom på, at samme udgift ikke kan dækkes to gange. Hvis der opstår dobbeltfinansiering, skal I vælge, hvilken støtte I ønsker at anvende.
Der kan søges om op til 10.000 kr. til revision ved ansøgninger over 100.000 kr.
Hvornår får man svar på sin ansøgning?
Ansøgningerne vurderes af bevillingsudvalget efter ansøgningsfristen. Efter vurderingen kan ansøgningen blive godkendt, delvist godkendt eller afvist. I får svar lige efter, at udvalget har besluttet sig. Senest d. 6. februar 2026 for tredje ansøgningsrunde.
Andre spørgsmål?
Hvis I har spørgsmål til Nordisk Ungdomspulje for Klima og Biodiversitet, er I altid velkomne til at kontakte os på vores puljemail.
I kan også kontakte os direkte.
Hvis I har brug for sparring til jeres idé/aktivitet eller til budgetlægning og partnerskaber kan I kontakte politisk konsulent Hanna Nøddelund på hn@duf.dk eller +45 60 20 14 46.
Hvis I har spørgsmål til puljeretningslinjerne, ændringer i budget, indhold i en aktivitet I allerede har fået tilskud til samt afrapporteringen kan I kontakte konsulent Ditte Marie Lindeskov på dml@duf.dk eller +45 60 20 14 15.
Tjekliste - Når I skal søge puljen
Før I sender jeres ansøgning til Nordisk Ungdomspulje for Klima og Biodiversitet bedes I tjekke, at I medsender følgende:
- Stamdata på kontaktperson/projektansvarlig, samt mindst én kontaktperson pr. land som deltager i projektet
- Organisations-/CVR-nummer på organisationen eller personnummer på den juridisk ansvarlige, jf. § 3, stk. 2
- Udfyldt ansøgningsskema som skrives på engelsk
- Start- og slutdato
- Budget
- Bankoplysninger (registrerings- og kontonumre eller IBAN- og SWIFT-numre)
- Husk desuden at gennemlæse puljens retningslinjer.
Puljen er finansieret af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd forvalter og koordinerer puljen og puljens styregruppe. I styregruppen sidder udover DUF:
Allianssi – Det finske ungdomsråd, LNU – Landssammenslutningen for Norges Barna- och Ungdomsorganisasjoner, LSU – Det svensk ungdomsråd, LUF – Det islandske ungdomsråd, NYBN – Nordic Youth Biodiversity Network og UNR – Ungdommens Nordiske Råd.
Hvis jeres projekt får støtte
Hvis I får en bevilling, forstætter jeres kommunikation med DUF gennem den online ansøgningsportal, GrantOne, hvor I også har sendt jeres ansøgning igennem.
Støtten betales i to dele: Først 80% og derefter de sidste 20%. I kan anmode om at få udbetalt støtten, når I har modtaget bevillingsbrevet.
De første 80% får I ved at sende en anmodning via det online bevillingssystem.
De sidste 20% udbetales, når sekretariatet har modtaget og godkendt regnskabet og afrapportering. Disse sender I også gennem det online bevillingssystem.
Der kan flyttes op til 10% mellem godkendte budgetposter efter bevillingen. Alle ændringer skal godkendes af sekretariatet først. Hvis ændringerne ikke er godkendt, kan tilskuddet blive reduceret.
Ændringer i projektets indhold eller tidsplan efter bevillingen skal godkendes af sekretariatet. Hvis ændringerne ikke kan godkendes, kan bevillingen blive reduceret.
Hvis I har fået bevilget over 100.000 DKK, skal I også indsende en revisorerklæring. Revisorerklæringen kan findes her og en revisorinstruks kan findes her.
Tips til den gode afrapportering
Når man har modtaget støtte fra Nordisk Ungdomspulje for Klima og Biodiversitet, skal man lave en afrapportering af sit projekt – og det behøver ikke være en sur pligt. Med en god proces kan afrapporteringen blive et værdifuldt værktøj – både for jer selv og for andre, der kan lade sig inspirere.
Herunder giver vi et overblik over, hvordan I laver den gode afrapportering på jeres puljestøttede projekt.
- Planlæg afrapporteringen fra start
Tænk rapporteringen ind fra start – sæt tid af, tag noter og saml dokumentation undervejs. Det gør det lettere og mere meningsfuldt, når I skal skrive rapporten. - Lav afrapporteringen som et fælles projekt
Involvér hele teamet eller relevante deltagere i at samle op på, hvad der er sket, og hvad I har lært. Det skaber ejerskab og giver et mere nuanceret og ægte billede af projektet. - Brug afrapporteringen som anledning til refleksion og læring
I stedet for blot at opremse aktiviteter, så brug processen til at stille spørgsmål som: Hvad virkede godt? Hvad var svært? Hvad ville vi gøre anderledes næste gang? Det gør rapporten mere værdifuld – både for jer selv og for modtageren. - Gør det let og engagerende – også for jer selv
Afrapporteringen må gerne være kreativ og levende. Skriv på en måde, I selv har lyst til at læse. Det gør det både sjovere at lave og stærkere at dele.