Fyraftensmøde om lokal lobbyisme - Sjælland
Vil du gerne blive klogere på, hvordan din forening kan påvirke beslutningstagerne i jeres kommune? Så kom til fyraftensmøde på DUF, hvor du får viden og konkrete redskaber til at lave lokal lobbyisme i praksis.
03-03-2020 17:00 - 20:00
DUF
Scherfigsvej 5
2100 - København Ø
Danmark
Dansk Ungdoms Fællesråd
Freja Fokdal
Dette arrangement er for dig, som ønsker at høre mere om, hvordan din forening kan arbejde med lokal lobbyisme. Hvordan kan I påvirke beslutningstagerne i jeres kommune til at prioritere det frivillige foreningsliv?
Tema - Lokal lobbyisme
Folkeoplysningsområdet er presset ude i de danske kommuner. Det er en stor udfordring for DUF's medlemsorganisationer, da prioriteringen af folkeoplysningsområdet er vigtigt for, at vi fortsat kan lave frivillige aktiviteter for børn og unge. Derfor inviterer DUF nu til fyraftensmøde, hvor du kan komme og lære mere om og få inspiration til, hvordan I kan lave lokal lobbyisme.
Programmet er ikke endeligt fastlagt endnu. Men vi kan afsløre så meget, at Maria Steno, som har skrevet bogen "lokal lobbyisme" kommer og klæder os på til at lave lokal lobbyisme. Dertil vil du til arrangementet kunne høre gode historier fra andre af DUF's medlemsorganisationer samt indspark fra en politiker om, hvordan man påvirker dem.
Du får:
- Konkrete redskaber
- Inspiration fra andre foreninger
- Eksempler på hvordan man kan lave lokal lobbyisme
- Gode råd fra en lokal politiker om, hvordan du påvirker dem
Program
17.00-17.10 Introduktion
17.10-17.30 Sådan påvirker du politikerne v. Medlem af Borgerrepræsentationen, Christopher Røhl (RV)
17:30-17.45 Sådan har Bifrost lykkedes med at lave lokal lobbyisme v. Anders Berner fra Bifrost
17.45-18.00 At sidde i et folkeoplysningsudvalg v. Caroline Møller Jensen fra Konservativ Ungdom
18.00-18.30 Aftensmad
18.30-20.00 Oplæg og workshop med rådgiver og forfatter Maria Steno om lokal lobbyisme
Praktisk
Vi skal være på DUF (Scherfigsvej 5)
Der vil være mad i løbet af mødet. DUF dækker ikke transport
Pris
Det er gratis at deltage.