Lancering: Ny analyse om unges kendskab og holdning på tværs af Rigsfællesskabet
Føler unge et fællesskab med andre unge i Rigsfællesskabet? Hvor meget kender unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark egentlig til hinanden? Og hvad tænker unge om fremtiden for Rigsfællesskabet?
26-09-2024 16:00 - 18:15
Nordatlantens Brygge, København
Strandgade 91
1401 - København
Jonas Roelsgaard
Kom og hør, hvad analysen siger om forholdet mellem unge i Rigsfællesskabet i dag og hvad politikere kan gøre for, at danske unge får et større kendskab i fremtiden. Arrangementet byder også på en kort præsentation af rapportens hovedkonklusioner og musikalsk underholdning fra både Lea Kampmann (Færøerne) og Gustav Petrussen (Grønland).
Det hele finder sted torsdag d. 26. september kl. 16-18.15 på Nordatlantens Brygge i København. Læs mere om eventet på Sjómaqs hjemmeside.
Deltagelse er gratis, men du skal have billet, som du kan hente her.
Om analysen
I samarbejde med Epinion, har DUF og DUFs partnere i Grønland og på Færøerne udarbejdet en analyse, som er bygget op om emnerne kendskab, interesse, holdning, fællesskabsfølelse og fremtiden for Rigsfællesskabet.
Analysen består både af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt unge fra alle tre lande, samt en kvalitativ undersøgelse i form af fokusgruppeinterviews, der ligeledes er foretaget blandt unge i alle tre lande. Rapporten offentliggøres på dagen på DUFs og Sjómaqs hjemmeside.
Hvem står bag?
Rapporten er en del af Sjómaq-projektet, hvis formål er at skabe bånd og øge det indbydes kendskab mellem unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark. Sjómaq-projektet drives af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd sammen med DUFs partnere AFS og MFS fra Færøerne og SORLAK og AFS fra Grønland.
Til dette event samarbejder DUF også med Nordatlantens Brygge, som er byder på det bedste inden for kunst og kultur fra de Nordatlantiske lande; Færøerne, Grønland og Island.