Unges holdninger til tech
19-10-2021
Analysen undersøger unges holdninger til samfundsudfordringer relateret til teknologi og digitale medier.
Dansk ungdoms Fælles, Tænketanken Mandag Morgen og Tech ambassaden har i 2021 i samarbejde lavet en Tech-analyse. Tech-analysen undersøger ungdommens holdninger til otte digitale samfundsudfordringer, samt hvem de mener overordnet har ansvaret for at løse udfordringerne. Er det Tech-giganterne, politikerne, eller individet der har ansvaret?
Se analysen her (link til Mandag Morgen).
De otte digitale samfundsudfordringer, som de unge forholder sig til er:
- Techgiganternes stigende magt
- Privatliv på nettet
- De falske nyheder på nettet
- Algoritmers betydning
- Sociale mediers betydning for psyken
- Ytringsfrihed på nettet
- Deepfakes
- Ekkokamre
Analysen peger på otte centrale perspektiver fra unge om tech:
- Politikerne skal regulere Tech giganterne
- Vi er OK med at give vores data til Tech virksomhederne, men de har et ansvar for at passe på dem
- Vi frygter, at fake news kan få demokratiet til at slå revner
- Som forbruger på de sociale medier er algoritmer nødvendige, men som samfundsborgere er vi mere bekymrede
- Individet har et stort ansvar for, hvordan de bruger og dermed påvirkes af de sociale medier
- De sociale mediers magt til at fjerne indhold er måske et nødvendigt onde, men vi er bekymrede
- For både samfund og individer er ”deepfakes” meget bekymrende, og politikerne bør sætte hårdt ind over for det
- Tech virksomheder har et ansvar for at skabe mangfoldige platforme
Læs mere om DUFs holdning til det digitale demokrati.