• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

DUF søger 4 personer til arbejdsgruppe for fremtidige læringstilbud

DUF søger fire personer til arbejdsgruppe for vores fremtidige læringstilbud. Vil du være med, så send os en skriftlig motivation inden 4. december.
17. november 2017|RSS

Vil du være med til at udvikle DUFs uddannelser, netværksaktiviteter og læringstilbud? DUF søger lige nu fire personer til en arbejdsgruppe sammen med DUFs styrelse og eksterne ressourcepersoner.

I disse år udvikler synet på læring og uddannelse sig med hastige skridt i civilsamfundet, foreningslivet og i DUFs medlemsorganisationer. For at DUFs arbejde med uddannelsestilbud til medlemsorganisationerne fortsat er relevant og meningsfyldt vil DUF i den kommende strategiperiode nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at udvikle og forny DUFs tilbud om uddannelse, læring og netværk til medlemsorganisationerne.

Vil du være med?
For at sikre kvalitet, faglighed og forskellige perspektiver i arbejdet søger DUF lige nu fire personer fra en bred vifte af DUFs medlemsorganisationer til at være med i arbejdsgruppen.

Vi vil meget gerne invitere dig med, hvis du:

  • Har erfaring med at designe, udvikle og gennemføre lærings- og/ellernetværksaktiviteter
  • Er frivillig eller ansat i en landsorganisationen – gerne med et strategisk/organisatorisk ansvar for uddannelse, kurser eller andre læringsaktiviteter
  • Er udviklingsorienteret og har lyst til at blive inspireret
  • Har lyst og ressourcer til at bidrage til udformning samt formulering afanbefalinger til DUFs styrelse

Din deltagelse er både en god mulighed for at få indflydelse på DUFs aktiviteter samt en enestående chance for at blive klogere på andre ungdomsorganisationer og den nyeste udvikling indenfor uddannelse og læring.

Om arbejdsgruppen
Gruppen vil bestå af fire medlemmer fra DUFs styrelse, fire personer fra DUFs medlemsorganisationer og to eksterne ressourcepersoner. Møderne vil være en blanding af oplæg samt gruppearbejde, hvor hele arbejdsgruppen er med.

Tidsplanen for arbejdsgruppens arbejde i 2018 er:

  • Opstartsmøde tirsdag d. 16. januar fra kl. 17-21 i København
  • Heldagsstudietur i Danmark eller udlandet tirsdag d. 20. februar
  • Arbejdsmøde onsdag d. 7. marts fra kl. 17-21 i København
  • Afsluttende møde onsdag d. 11. april fra kl. 17-21 i København

Det forventes, at du deltager i alle mødeaktiviteter. Derudover skal du forvente nogle timers forberedelse inden hvert møde.

Sådan kommer du med
For at komme i betragtning til arbejdsgruppen beder vi dig sende en mail med 15-20 linjer om din baggrund og motivation for at være med.

Send din skriftlige motivation til Mia Syberg på ms@duf.dk senest mandag d. 4. december kl. 12.00.

Du får svar kort efter møde i DUFs styrelse d. 14. december.

Har du spørgsmål, kan du kontakte seniorkonsulent, Frederik Fredslund-Andersen, på ffa@duf.dk eller tlf. 60 20 14 21, eller DUFs formand Kasper Sand Kjær på kasper@duf.dk eller tlf. 29 87 08 01.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ekstremt demokratisk
I samarbejde med teatergruppen C:NTACT har DUF udviklet forestillingen "Ekstremt demokratisk". En forestilling, der har premiere i denne uge, og som du kan komme med til GRATIS den 8. december 2017.
Beskæftigelsesministeren besøgte Demokratiets Dag
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og en række medlemmer af regeringens Disruptionråd oplevede Demokratiets Dag på en erhvervsskole i Hjørring.
DFUNK Østjylland får en tredjeplads i kampen om prisen Årets Ungdomsforening 2017
DFUNK Østjyllands arbejde med at inddrage unge med flygtningebaggrund i organisationens aktiviteter er beundringsværdigt og vidner om en forening, der tager stort samfundsansvar.

Relaterede sider

Relaterede nyheder

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513