NORÐ - fællesskaber mellem unge i Norden
Formålet med NORÐ er at skabe stærke partnerskaber mellem unge i Norden. Fællesskaber, nordisk sammenhængskraft, sprog og kultur er en rød tråd i aktiviteterne i NORÐ.
NORÐ består af én stor årlig aktivitet kaldet "Ungetinget", som foregår over tre dage et sted i Norden. På Ungetinget er der spændende workshops om aktuelle temaer i Norden og planlægning af projekter og samarbejder mellem unge i Norden. Ungetinget er en oplagt mulighed for unge, der både vil lære Norden og andre unge fra Nordiske lande bedre at kende.
NORÐ består også af række mindre aktiviteter, hvor unge for eksempel kan være med til at lave et nordisk kunstværk, lære hvordan man kan formulere og etablere projekter med andre unge og blive klogere på Norden. Læs mere på projektets hjemmeside.
Fakta om NORÐ
Aktiviteterne er for unge mellem 18-30 år fra ungdomsorganisationer fra alle nordiske lande, det vil sige Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Åland.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) leder projektet i samarbejde med ungdomsråd og organisationer fra Norge, Finland, Sverige, Island, Færøerne og Grønland.
NORÐ er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Projektet løber i perioden 2022-2024 og er en fortsættelse på DUFs tidligere nordiske projekt 'Nordens Unge I Bæredygtige Fællesskaber' (NUBF) (2020-2022).