Unge er politisk aktive - men stemmer bare ikke
Unge har generelt en lav valgdeltagelse i Danmark sammenlignet med andre aldersgrupper i befolkningen. Forskning viser, at unges manglende valgdeltagelse har konsekvenser for fremtidens repræsentative demokrati, fordi valgdeltagelse er en norm, som grundlægges i ungdommen. Fravælger unge stemmeboksen – og tilvælger sofaen – er det oftest et valg for livet.
Samtidig er valgdeltagelse ved offentlige valg gensidigt afhængige, så når unge ikke stemmer ved eksempelvis et kommunalvalg, så stemmer de også i mindre grad ved folketingsvalg – og omvendt.
Derfor arbejder DUF for at styrke unges valgdeltagelse ved kommunalvalg, folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Det er nemlig en grundlæggende demokratisk udfordring, hvis unge ikke deltager i et valg og dermed stiller sig uden for direkte indflydelse på det samfund, de er en del af.
Unges manglende deltagelse i det repræsentative demokrati står i skærende kontrast til deres politiske interesse og samfundsmæssige engagement i øvrigt:
- 62 procent af de unge angav i 2008, at de interesserede sig for politik, hvilket er en stigning på næsten 27 procent siden 1990.
- Unges foreningsmedlemskab er steget med 83 procent fra 1990 til 2008.
- Unges frivillige arbejde i foreningerne er i samme periode også steget med næsten 65 procent.
Unge har i dag et politisk og samfundsmæssigt engagement, der af forskere sammenlignes med ’68-generationen.På trods af unges øgede politiske interesse og demokratiske dannelse i foreningslivet har de en manglende tiltro til, at de kan påvirke det politiske system. De har lav demokratisk selvtillid, som bevirker, at unge i stigende grad ikke kobles til det repræsentative demokrati.
