Hovedkonklusioner og kerneindsigter om ungemålgruppen
Få et indblik i unge som målgruppe og deres karakteristika.
Unges politiske deltagelse og dagsordener: Politisk deltagelse, Demokratisk selvtillid og politiske dagsordner
De fleste unge deltager politisk i samfundet, og i højere grad end resten af befolkningen, men en fjerdedel er stadig ikke med. På trods af det, så er den demokratiske selvtillid blandt unge stadig lav.
Dyk ned i politisk deltagelse, demokratisk selvtillid og politiske dagsordener blandt unge.
Unges tillid til demokratiske institutioner
Unges tillid til demokratiske institutioner er steget væsentligt siden 2023. Unge har mest tillid til domstolene og mindst tillid til medierne.
Få indblik i unges tillid til de demokratiske institutioner fra folketinget til tech-koncerner.
Unges holdning til debatten online og digital adfærd
Flere unge har et negativt syn på den online samfundsdebat sammenlignet med sidste år og unge er kun blevet mere bekymret for misinformations påvirkning på det danske samfund.
Bliv klogere på ovenstående og også unges digitale adfærd.
Unge og Europa-Parlamentsvalget
82% af unge angiver, at de helt sikkert eller formentlig kommer til at stemme til Europa-Parlamentsvalget. Hele 58% af unge prioriterer at stemme på en ung politisk kandidat.
Få indblik i unges holdninger til det kommende Europa-Parlamentsvalg.
Betydning af foreningsmedlemskab for unge
Unge foreningsmedlemmer deltager oftere i politiske aktiviteter end andre unge og har også højere demokratisk selvtillid.
Bliv klogere hvordan medlemskab i foreninger påvirker unges politiske engagement og demokratiske selvtillid.
👉Hvis du vil læse hele analysen, kan du hente den her👈
Metoden:
Data til Demokratianalysen 2024 er indsamlet mellem d. 4. januar og den 19. januar 2024 af Epinion via webpaneler. Der er i år indsamlet 1.140 webinterviews af unge og 631 webinterviews af danskere i alderen 26 år og derover. Stikprøven er indsamlet og analyseret således, at den er repræsentativ på tværs af grupperne: unge mellem 16 og 25 år, danskere på 26 år og derover samt den samlede gruppe af danskere på 16 år og derover.
Du kan læse mere om metoden her.
Her kan du dykke ned i forskellige fokusområder i Demokratianalysen 2023:
Unges politiske deltagelse og dagsordner:
Størstedelen af unge har minimum deltaget i én politisk aktivitet i løbet af de seneste år. På trods af det er det 18% af de 16-25-årige, der svarer, at de overhovedet ikke har deltaget i en politisk aktivitet de seneste 12 måneder.
Næsten en tredjedel af unge (31%) føler, at de ikke ved nok til at kunne deltage mere i politiske aktiviteter. På lignende vis angiver 18%, at politik virker for kompliceret. Det er særligt følelsen af samfundsansvar (47%), som motiverer unge, når de deltager.
Det kan du blandt andet læse om i dette afsnit.
Unges demokratiske selvtillid anno 2023:
Halvdelen af unge (53%) har lav demokratisk selvtillid. En stor del føler ikke, at de har noget at byde ind med i politiske diskussioner, at de kan forstå politiske spørgsmål og/eller at de har politiske holdninger, som er værd at lytte til. Dog har hele 65% en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig i.
Du kan læse mere om unges demokratiske selvtillid her.
Unges tillid til demokratiske institutioner:
Målt på tværs af syv typer af demokratiske instituioner er unges tillid størst til domstolene og demokratiet generelt. Unge har størst tillid til domstolene og demokratiet.
Kun 48% af unge har i udstrakt grad tillid til politikere, hvilket er lavere end unges tillid til tech-koncerner såsom Google, Apple og Facebook/Meta, som ligger på 52%. Dette tal er markant højere end resten af befolkningen (39%)
Læs mere her.
Holdning til debatten online og digital adfærd:
Selvom unge i mindre grad end resten af befolkningen er bekymrede for misinformation og dens påvirkning af det danske samfund, er halvdelen af unge enten helt enig eller delvist enig i bekymringen for misinformation.
I forlængelse af det forholder omkring 2 ud af 3 unge sig både kritisk til, hvem der kan se indholdet af deres profiler online, samt hvordan det de deler online fremstiller dem.
Modsat kniber det for unge med at vide, hvilke rettigheder de har på forskellige platforme online – kun cirka en tredjedel forholder sig til deres rettigheder og ved, hvor de kan finde dem.
Læs mere om unges digitale adfærd her.
Unges bekymring for fremtiden:
Inflation, unges stigende mistrivsel, klimakrise og krig i Europa. Kriserne er mange, og de bekymrer unge. Langt de fleste unge angiver, at de forskellige kriser bekymrer dem i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad. Det er særligt den stigende inflation og unges mistrivsel, som bekymrer unge.
Det er dog ikke kun kriser på de store linjer, som bekymrer unge. Også i det nære er mange unge bekymret. Langt de fleste unge bekymrer sig for, om de i fremtiden kan få tid og råd til at rejse, dyrke fritidsinteresser og få en familie. Bare det at kunne komme ind på boligmarkedet bekymrer unge. Alligvel forventer 67%, at de i fremtiden alligvel kan leve det liv de drømmer om.
Læs mere om unges bekymringer her.
Betydningen af foreningsmedlemskab:
Der er en positiv sammenhæng mellem unges foreningsmedlemsskab og deres demokratiske selvtillid. Unge, der er medlem, har generelt højere demokratisk selvtillid (54%) end unge, der ikke er foreningsmedlemmer (43%).
Politisk deltagelse er også mere udbredt blandt unge foreningsmedlemmer. Denne positive sammenhæng med foreningsmedlemskab ses på tværs af de politiske aktiviteter.
Læs mere om foreningslivets betydning her.
Du kan læse hele demokratianalysen 2023 her.
Klima og grøn energi er fortsat politisk topprioritet for unge – unges trivsel er rykket markant op, mens integration, flygtninge og indvandrer er rykket ned
Over 2 ud af fem unge markerer klima som et af de tre vigtigste områder for politikerne at tage sig af. 24 % af unge markerer unges trivsel som et af de tre vigtigste områder for politikerne at tage sig af, hvilket er en stigning på 15 %-point sammenlignet med 2019.
De unge mener i lavere grad, at integration, flygtninge og indvandrer bør være en politisk topprioritet. 16 % af unge markerer det som et af de tre vigtigste områder for politikerne at tage sig af, hvilket er et fald på 11 %-point sammenlignet med 2019.
Halvdelen af unge har lav demokratisk selvtillid. Den demokratiske selvtillid er lavest blandt unge, der har eller er i gang med en erhvervsuddannelse
21 % af unge har lav demokratisk selvtillid, mens 29 % har meget lav demokratisk selvtillid. Den lave demokratisk selvtillid blandt unge betyder, at en stor del af unge ikke føler, at de har noget at byde ind med i politiske diskussioner, at de nemt kan forstå politiske spørgsmål, eller at de har politiske holdninger, som er værd at lytte til.
Problemet med lav politisk selvtillid er særligt udbredt blandt unge, der har eller er i gang med at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de erhvervsuddannede unge har 3 ud af 4 lav demokratisk selvtillid.
Unge mener, at onlinedebatten er for ekstrem – dog mener de i højere grad en den øvrige befolkning, at onlinedebatten giver dem forståelse for holdninger og mennesker, de er uenige med
Over 2 ud af 3 unge er enige i, at samfundsdebatten online er domineret af ekstreme holdninger. Mere end halvdelen af de unge er enige i, at tonen i samfundsdebatten online giver dem mindre lyst til at give deres mening til kende. Dog er 33% af unge er enige i, at samfundsdebatten online giver dem en bedre forståelse for holdninger og mennesker, de er uenige med. Kun 15% af de 26+ årige er enige i samme udsagn.
