Unge er politisk aktive, men følelsen af ikke at være god nok hæmmer unges deltagelse i demokratiet
Tre ud af fire unge har deltaget i en politisk aktivitet inden for det seneste år, men følelsen af ikke at være god nok, er en stopklods for at unge deltager mere i vores demokrati. 2 ud af 5 unge peger på følelsen af at mangle tid og overskud som hovedårsag til ikke at deltage mere i politik. 35 % af de unge føler, at de ikke ved nok til at kunne deltage mere, end de gør.
Og mens COVID-19-pandemien har holdt danskere fra at kunne deltage i fysiske aktiviteter, så har unge rykket deres samfundsengagement andre steder hen ved eksempelvis at skrive under på underskriftindsamlinger eller skrive debatindlæg.
Klima og grøn energi er fortsat politisk topprioritet for unge
Næsten halvdelen af de unge markerer klima som det vigtigste område for politikerne at tage sig af. Især hos unge i yderkommunerne er klima en politisk topprioritet. Klimadagsordenen er altså langt fra isoleret til de unge i de store byer.
Unge holder sig fra samfundsdebatten online, fordi den er domineret af ekstreme holdninger
Over 2 ud af 3 unge er enige i, at samfundsdebatten online er domineret af ekstreme holdninger. Og mere end 3 ud af 5 unge er enige i, at tonen i samfundsdebatten online giver dem mindre lyst til at give deres mening til kende. Selvom de unge er blevet mindre positive på den online debats vegne, så er de fortsat mere fortrøstningsfulde end ældre danskere.
De unges livsmuligheder er forskellige på tværs af landet
Unge har sværere end øvrige danskere ved at finde en bolig – især i Region Hovedstaden, hvor mere end 1 ud af 3 unge er uenige i, at de har gode muligheder for at finde en bolig, der opfylder deres behov i deres lokalområde. Hver femte unge er uenig i, at deres lokalområde giver dem muligheder for at tage den uddannelse, de ønsker. Særligt unge udenfor de store byer har sværere ved at finde en uddannelse. Andelen af unge, der ikke kan tage den uddannelse, de ønsker, i deres lokalområde, er større i Region Sjælland end i de øvrige regioner.
Du kan læse hele Demokratianalysen 2021 her.
Demokratianalysen er blevet gennemført siden 2011. Her kan du se en sammenligning af udvalgte temaer de sidste 5 år.
Unges demokratiske selvtillid vokser
Gennem de sidste 5 år er den demokratiske selvtillid blandt unge mellem 16-25 år øget. Unge interesserer sig mere for politik, de har i højere grad en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig samtidig med, at de tror på, at deres holdning er værd at lytte til.
Dankortet og kuglepennen er unges hyppigst brugte politiske værktøjer
Unge mellem 16-25 år er politisk engageret på mange forskellige måder. De to mest udbredte måder er deltagelse i underskriftindsamling og politisk forbrug, som begge har været stigende de sidste 4 år. Unge er samtidig politisk engageret på denne måde langt oftere end nogen anden aldersgruppe.
Unge prioriterer klima
At unge de senere år i højere grad prioriterer klima er nok ikke en overraskelse for nogen. På ganske få år er klima kommet til at dominere dagsordenen blandt unge. Til gengæld vil det nok overraske de fleste, at dette er sket på "bekostning" af uddannelse. Uddannelse har på 4 år blevet mere end halveret således, at kun 20 % af de unge ser det som en af de vigtigste temaer, mens temaer som sundhed og integration er forblevet stabile.