Viden og værktøjer til bæredygtig frivillighed
Ønsker I at styrke arbejdet med frivillighed i jeres forening? Vil I f.eks. gerne have flere frivillige, eller styrke trivslen i frivilliggruppen?
Denne side vil løbende blive fyldt med både viden og værktøjer om frivillighed, som f.eks. kan hjælpe jer til hvordan I forventningsafstemmer med hinanden i frivilliggruppen, hvordan I kan gå til opgaven med at rekruttere nye frivillige samt hvor I kan sætte ind hvis I ønsker at skabe mere dynamik og fleksibilitet i jeres arbejde med frivillige.
Temasiden er under udvikling og vil i løbet af 2024 blive opdateret med viden og nye værktøjer om bæredygtig frivillighed. Indholdet bliver udviklet løbende som en del af DUFs indsats ”Frivilligt engagement i en ny virkelighed.”
Værktøj fra DUFs nye publikation: Samtalestarter
I DUFs nye publikation "Paradokser i ledelse af frivilligt engagement" finder du et værktøj, der kan bruges til at arbejde med de 10 paradokser fra publikationen i egen forening.
Samtalestarteren kan hjælpe jer til at komme i gang med at tale om og handle på de paradokser, der fylder i netop jeres organisation. Brug værktøjet til en snak i bestyrelsen, på sekretariatet eller som individuelt refleksionsværktøj.
Find printvenlig version af Samtalestarteren her (print i A3 format)
Med en udprintet version kan I hver især markere i modellen, hvordan det går med at balancere de forskellige paradokser I jeres forening. Det gør I ved at skravere ringene (fra 1-5) med en blyant eller lignende.