Pauser er noget, vi alle har behov for, men mange af os er dårlige til at prioritere dem i en travl hverdag. Pauserne er dog vigtige for vores trivsel, engagement og kreativitet – det har DUF skrevet en artikel om, som du kan læse her. I artiklen får du viden om, hvordan du kan blive bedre til at holde pauser, og hvad pauserne skal indeholde for at gøre en forskel.
Men det er ikke kun den enkelte frivilliges ansvar at blive bedre til at holde pause. Når man er en forening bestående af engagerede frivillige, har I sammen et ansvar for at gøde jorden for en sund pausekultur hos jer. I denne korte artikel får I gode råd til, hvordan I kan gøre det.
Gør pausen til en naturlig del af hverdagen i foreningen
Et vigtigt første skridt på vejen til at holde bedre pauser er at tale højt om, hvor vigtige og gavnlige pauser er. I en frivillig forening kan det indebære, at I opfordrer og støtter hinanden til at tage regelmæssige pauser og gør det klart, at det er okay at tage en pause, når man har brug for det, og dagens program tillader det. Det kan også være en god idé i fællesskab at reflektere over, hvad der er en god pause for jer hver især – til det kan I tage udgangspunkt i de øvelser, vi har præsenteret i bunden af denne anden artikel om pauser (som du kan læse her).
5 trin til en bedre pausekultur
I kan følge denne slagplan for at få implementeret pauserne i jeres fælles foreningsliv:
Tal: Tal højt om, at det er vigtigt, at der er plads til pauser. Sæt det f.eks. på dagsordenen på næste møde i frivilliggruppen eller bestyrelsen. Det er afgørende, at alle ved, det er okay at sige, at man har brug for en pause. Reflekter både sammen og hver for sig over, hvad der udgør en god pauser for jer. I kan bruge øvelserne i bunden af denne artikel som inspiration.
Lyt: Hør hvad der er gode pauser for dine medfrivillige og bliv klog på, hvornår de kan have brug for en pause – på den måde kan I blive bedre til hjælpe hinanden med at tage de nødvendige pauser og gøre det okay, at nogen har brug for noget specifikt i deres pauser – f.eks. at være alene.
Indret: Det kan også være en god idé at vende, om der er noget i jeres fysiske omgivelser, der skal være anderledes, for at I kan gøre pauserne til en del af jeres forening. Det kunne f.eks. være at I indrettede et hjørne med bløde møbler og planter, gjorde bedre plads til at lave energizers i rummet eller blot mindede hinanden om den fine park eller strand, der er lige rundt om hjørnet, som I kunne udforske på en gåtur sammen eller hver for sig.
Planlæg: Lav en plan for hvornår I holder pauser afhængig af foreningens aktiviteter og dagligdag. I kan f.eks. aftale at I altid holder 10 minutters pause efter 45 minutter aktivitet eller indlægge 5 minutters stilhed to gange i løbet af et langt møde. Men vær opmærksom på, at forskning peger på, at pause-autonomi er afgørende for, at man opnår de mange positive effekter, der er ved at holde pauser i løbet af en dag. Sørg derfor for at give jeres frivillige medbestemmelse ift. hvornår de holder pause, og hvad de laver i deres pauser.
Synliggør: Gør jeres fælles aftaler synlige for alle. Hvis I for eksempel har aftalt ikke at bruge pauserne på bestyrelsesmødet til at fortsætte "mødesnakken", så skriv det ned og hæng det op i rummet. Det hjælper alle med at huske og respektere aftalerne.
Vi har hørt fra flere af DUFs medlemsorganisationer, at det kan være en udfordring at sørge for at holde pauser og tænke pauser ind i de forskellige aktiviteter. Nedenfor har vi samlet en række eksempler på aktiviteter, hvor det kan være ekstra vigtigt at tale om, hvornår og hvordan I holder pause og husker hinanden på at prioritere dem i programmet:
- Weekend- eller ugelejre: De frivillige der står for at planlægge og afvikle lejre, lægger typisk en masse energi i at sikre sig, det hele spiller op til lejrstart. De er også ofte på 24/7 undervejs på selve lejren. Det kan være ekstremt hårdt og resultere i, at nogle frivillige ikke melder sig til at koordinere lejr en anden gang. Snak med hinanden om hvordan I lægger pauser ind i lejrprogrammet, så alle frivillige har perioder uden ansvar. Snak også om, at det er okay som frivillig at sige ”jeg tager lige 10 minutter i solen”.
- Bestyrelsesmøder/generalforsamlinger: Ved store møder med mange punkter på dagsordenen, kan det være fristende at skære ned på pauserne eller droppe dem helt. Men pauserne kan være med til at genoplade hjernen, så man tænker mere klart og kreativt.
- Valgkampsperiode: I perioden op til en valgkamp er der masser at gøre for et ungdomsparti, og det kan føles som en nødvendighed at arbejde 24/7. Men især i disse perioder kan det være af afgørende betydning for jeres fælles og individuelle trivsel, at I opfordrer hinanden til at holde pauser. Selv 10 minutter hist og her kan gøre en kæmpe forskel for jeres motivation, energiniveau og kreativitet.
- Udvekslingsture til partnerorganisation i udlandet: På en studietur, der er lagt en masse energi i at planlægge, kan det ligeledes være svært at huske på, at pauser i programmet kan være afgørende for at alle (både koordinatorer og deltagere) trives og ikke bliver socialt udmattede efter dag to.
- Arbejdsdag/-weekend: En arbejdsdag/-weekend kan bære præg af at man synes man skal have så meget ud af den tid, der er sat af til at bore, male, gøre rent og rydde op. Hvis man sørger for at indlægge nogle hyggelige pauser, sikrer man sig at flere melder sig til at give en hånd med en anden gang. Derudover kan det også være fysisk hårdt arbejde at knokle på i flere timer, så kroppen vil også takke jer for at indlægge nogle pauser med en sodavand i solen.
Ovenstående er eksempler på aktiviteter, hvor det kan være vigtigt på forhånd at tale om, hvordan I prioriterer pauser i programmet og undervejs, når behovet opstår.
Match pauserne til typen af aktivitet
Det er vigtigt at huske på, at den gode pauseaktivitet kan variere afhængigt af, hvilken aktivitet I har haft gang i. Med andre ord kan forskellige aktiviteter kræve forskellige typer af pauser – alt efter om du har brugt fysisk, social eller mental energi. Nedenfor har vi samlet nogle idéer til pauseaktiviteter opdelt på hvilken type af opgave, du/I har været engageret i forud for den tiltrængte pause. Disse idéer kan bruges til alle typer af frivilligt engagement, ikke kun de længerevarende aktiviteter, som beskrevet ovenfor.
Hvilke typer af pauser er der behov for i jeres forening?
Brug eventuelt skemaet nedenfor til at lave jeres egen kortlægning af pausebehovet – f.eks. i forbindelse med jeres bestyrelsesmøder, på sommerlejren eller under en valgperiode. Du kan downloade skemaet som pdf her
