Kom til workshop om klima i internationale projekter
Følger du også klimakrisens konsekvenser verden over og spørger dig selv: Kan vi som ungdomsorganisationer være med til at bidrage til en grønnere fremtid? Og hvordan? Så er denne workshop noget for dig.
08-05-2024 16:00 - 20:00
Scherfigsvej 5
2100 - København Ø
Dansk Ungdoms Fællesråd
Mia Woer
TILMELD DIG HER
Gennem oplæg og øvelser sætter vi fokus på klimaforandringer og klimaretfærdighed. For klimakrisen rammer skævt og påvirker unge i Afrika, Asien og Latinamerika i en helt anden grad, end det vi oplever i Danmark.
Workshoppen sætter fokus på, hvordan I via internationale partnerskabsprojekter kan handle og sætte fokus på klimakrisens negative konsekvenser. Det kan f.eks. være projekter, hvor I sammen med en ungdomsorganisation i et andet land:
- Uddanner lokale unge til at være klimaambassadører, der kan sprede oplysning og viden til børn og unge i deres lokalsamfund.
- Træner unge klimaktivister til at holde deres regeringer ansvarlige for at leve op til Paris Aftalens målsætninger.
- Igangsætter træplantningsaktiviteter, upcycling og genbrugsværksteder, community clean-ups eller skraldekampagner i lokalsamfund.
Til workshoppen får du:
- Viden om den globale klimakrise og klimaretfærdighed
- Værktøjer og konkrete ideer til at tænke klima ind i internationale partnerskabsprojekter
- Inspiration til nye partnerskabsprojekter med fokus på klima
- Introduktion til DUFs internationale pulje og mulighed for rådgivning med DUFs rådgivere
Målgruppen
Workshoppen er både for jer, der allerede har et internationalt partnerskab, men ønsker inspiration og værktøjer til at integrere klimahensyn ind i jeres projekt.
Workshoppen er også for jer, der ikke har et partnerskabsprojekt endnu, men gerne vil engagere jer internationalt i klimakampen og er nysgerrige på mulighederne under DUFs internationale pulje. I vil få ideer til, hvordan I kan starte ung-til-ung klimaprojekter med en lokal partner ude i verden.
Praktisk:
Arrangementet foregår hos DUF på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø. DUF giver aftensmad og kan refundere transportudgifter.
TILMELD DIG HER