• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

DUFs medlemmer bidrager til bog om de engagerede unge

26 aktive unge fra en række danske ungdomsorganisationer giver i ny antologi deres bud på, hvad der skal til for at engagere flere unge i samfundet og demokratiet.
24. februar 2017|RSS|Cecilie Meldgaard Goth

”De Engagerede” er titlen på en ny antologi fra Ungdomsbureauet, hvor aktive unge fra blandt andet en række af DUFs medlemsorganisationer og DUFs formand har fået ordet.

Bogen stiller skarpt på spørgsmål som, hvorfor unge kan og bør engagere sig i det samfund, som de lever i, og hvorfor det til tider kan være udfordrende, og lader de unge selv komme med svarene.

Ungdomsbureauet, der står bag udgivelsen, kalder selv antologien for en form for undersøgelse af samfundsengagement.

”De Engagerede er et vigtigt vidensbyrd fra nogle af de unge, som bærer fremtidens demokrati på deres skuldre. Bogens forskellige stemmer illustrerer, hvordan demokratiet kan genaktualisere sig i en tid, der viser, at vi ikke skal tage demokratiet for givet”, udtaler stifteren af Ungdomsbureauet, Olav Hesseldahl, om baggrunden for udgivelsen i en pressemeddelse. 

Engagér de unge gennem foreningslivet
Sådan lyder titlen på bidraget til bogen fra DUFs formand Kasper Sand Kjær, der blandt andet beskriver foreningslivets fællesskaber som arnested for unges samfundsengagement:

”Foreningslivet er godt sted at få tændt den ild, der driver til deltagelse i samfundet. Og det behøver ikke at være i mødet med politik i fx de politiske ungdomsorganisationer eller elev- og studenterorganisationer. Det kan være i mødet med andre, der kommer med et andet livssyn eller andre livsvilkår end en selv, eller når holdninger brydes over bålet til spejder, i filmklubben, i søndagsskolen eller til rollespil, hvor vi indgår i et fællesskab sammen og derfor naturligt må være nysgerrige over for hinanden, for at fællesskabet fungerer”, skriver Kasper Sand Kjær. 

FAKTA: "De Engagerede"

  • Bogen er udgivet af Ungdomsbureauet med støtte fra Tuborgfondet.
  • Af DUFs medlemsorganisationer medvirker Netværket af Ungdomsråd, Ungdommens Røde Kors, SF Ungdom, Liberal Alliances Ungdom, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Europæisk Ungdom, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Konservativ Ungdom, Det Danske Spejderkorps, LandboUngdom og Bifrost.
  • Bogen udkom den 23. februar og lanceres officielt ved et åbent arrangement hos Ungdomsbureauet den 24. marts kl. 17.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ny analyse: Kommuner nedprioriterer folkeoplysningen
Kommunerne bruger færre og færre midler på folkeoplysende aktiviteter, viser ny analyse fra DUF af økonomien på folkeoplysningsområdet de sidste 10 år.
Fem anbefalinger til at styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark
Task force nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado (K) og innovationsminister Sophie Løhde (V) er nu klar med en række anbefalinger, der skal styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark.
17 millioner til DUFs internationale arbejde
Torsdag fremlagde regeringen sit udspil til en ny finanslov, og for DUF betyder det en stigning fra 12. mio. til 17. mio. på det internationale område.

Relaterede sider

Relaterede nyheder

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513