• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

KU formand vinder DM i debat

Formanden for Konservativ Ungdom, Andreas Weidinger blev lørdag eftermiddag udnævnt som vinder af DM i debat og kunne efter en sidste dyst imod Sigrid Friis Proschowsky fra Radikal Ungdom lade sig hylde som Danmarks bedste unge debattør.
19. juni 2017|RSS|Sidsel Stybe Vestergaard

Prisen blev uddelt for syvende år i træk på Folkemødet i Gæstgivergården, som var stuvende fuldt. Solen skinnede fra en ekstrem skyfri himmel og publikum sad tæt med solhatte, solbriller og røde kinder – klar til finalen mellem de fire unge debattører.

Dagen forinden var et felt på otte blevet skåret ned til fire: Nilly Taheri, medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Emil Sloth Andersen medlem af Radikal Ungdom, Sigrid Friis Proschowsky også fra Radikal Ungdom og Andreas Weidinger, formand for Konservativ Ungdom.

De fire blev hurtigt skåret ned til to, og det sidste og afgørende slag skulle nu stå mellem Sigrid Friis Proschowsky og Andreas Weidinger. Og med stor ros fra dommerne om en konstant stålsat ro blev det i sidste ende Andreas, der løb med sejren.

Fra Nato til barsel og familieliv
Lørdagens fire finalister dystede på skift mod hinanden i emner, som dagens vært, redaktør på Føljeton, Lars Trier Mogensen, valgte til dem på stedet. Forud for finalen havde de givet deres meninger til en lang række spørgsmål til kende, og dagens debatemner blev valgt derudfra - uden at finalisterne havde indflydelse.

Det betød, at den afgørende debat mellem Andreas og Sigrid sprang direkte fra en forsvarsdebat om NATO til emnet om øremærket barsel til mænd – uden tid til forberedelse eller mere end et par sekunders betænkningstid.

Roen besejrer sværmeriet
Vinderen blev udpeget af et dommerpanel bestående af Rasmus Meyer, sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening, Mads Zacho Teglskov, opionsredaktør på Politiken, og Søs Marie Serup, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen.

De roste Sigrid for hendes feminine elegance: ”Du er en debat-fe, Sigrid. Du debatterer på en sværmerisk og fantastisk feminin måde, og det kunne vi virkelig godt bruge mere af i dansk debat,” siger Søs Marie Serup og høster tilfredse tilråb fra Sigrid-lejren i publikum.

Dog måtte den populære sværmer se sig slået af den stålsatte, konservative formand, der til trods for publikums modstand hele vejen igennem formåede at holde en ro, som fik ham hele vejen til tops. 

Publikums anerkendelse var da heller ikke til at tage fejl af, da Andreas under stort bifald modtog pokalen. Lars Trier Mogensen afkrævede vinderen en sidste kommentar, og han fik dermed på alle måder dagens sidste ord:

Måske er jeg bare ung og naiv, men at deltage i den her konkurrence, med alle de her fantastisk unge mennesker, som fremfor alt vægter den gode debat højest, giver mig et enormt håb for den fremtidige demokratiske og politiske debat i Danmark,” siger han.

Om DM i debat
Formålet med DM i debat er blandt andet at sikre, at så mange unge som muligt tager aktivt stilling til det samfund, som de er en del af. Med DM i debat får de unge afprøvet og skærpet deres holdninger, ligesom de bliver udfordret og provokeret på deres syn på samfundet, hvilket kan give stof til politisk eftertanke.

Tidligere års vindere af DM i debat er Alex Vanopslagh (Liberal Alliance Ungdom), Peter Hummelgaard Thomsen (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom), Gry Möger Poulsen (Socialistisk Folkepartis Ungdom), Morten Dahlin (Venstres Ungdom), Morten Ryom (Erhvervsskolernes Elev-Organisation) og tidligere elev på Politikens Kritikerskole og meningsdanner, Lawand Hiwa Namo.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Danmarks stærkeste fællesskab findes i Sønderborg
Tusindvis af spejdere fra hele verden er samlet i Sønderborg til Danmarkshistoriens største spejderlejr.
DUF og idrætten sætter fokus på det frivillige foreningsliv ved kommunalvalget
Giv dit kommende byråd ideer til, hvordan de styrker foreningslivet i netop din kommune, når DUF og idrættens organisationer inviterer til stormøder om frivillighed og foreningsliv op til...
Indstilling til ”Årets Ungdomskommune” åbner 15. september
Formår din kommune at engagere unge – i både politik og aktiviteter? Gør de det på en måde, som de unge synes er sjov, inspirerende og/eller lærerig? Eller har du selv haft en idé til et projekt, som...

Relaterede sider

Relaterede nyheder

Relaterede filer